Hvor er visionerne?

At der nu er 98 kommuner på danmarkskortet mod 271 i 2006, er vist gået op for de fleste. Den samlede danske elektroniske og skrevne presse - og naturligvis også Hvidovre Avis - har fokuseret på, hvilke konsekvenser denne enorme amtslige og kommunale øvelse betyder for den kommunale opgaveløsning. Opgaver, der tidligere lå i amterne, skal nu løses af kommunerne. Men meget tyder på, at det faktum at kommunerne er blevet større, også får betydning for den kommunale idrætspolitik. En undersøgelse, bestilt af Idrættens Analyseinstitut og udført af Center for Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, viser, at idrætten i de store kommuner i allerhøjeste grad er genstand for politikernes interesse. Undersøgelsen "Kommunal Idrætspolitik" blev foretaget i 2006. Den dokumenterer, at tre ud af fire kommuner med over 20.000 indbyggere arbejdede med konkrete planer for opførelse af opvisningsfaciliteter for eliteidræt. 93 procent af de store kommuner (over 50.000 indbyggere) har indenfor de sidste fem år givet støtte til idrætsevents. Med flere store kommuner er der ikke tvivl om, at vi netop nu befinder os på på startrampen til en større lokal idrætspolitisk positionskamp. Store kommuner har nemlig idræt som fokusområde, når det handler om branding af lokalomådet. Her savner Hvidovre visioner. Det er ikke nok at lade Folkeoplysningslovens mindstekrav styre idrættens støttekroner. Når kommunalbestyrelsen mødes, er det oftest omkring en dagsorden på 60 sider og 32 konkrete sager. Hvorfor bruger 21 visionære hjerner 92 procent af energien på sagsbehandling? Hvorfor ikke tage en temadrøftelse - om eksempelvis en aktiv idrætspolitik som middel til branding af Hvidovre?