30 dage i brummen
Et samarbejde mellem Ordenspolitiet og Efterforskningsafdelingen førte til fængsling af en 19 årig mand fra Mjølnerparken, København og en 17 årig medsammensvoren fra Frederiksberg. De fik 30 dages fængsel til senere afsoning. Et vidne så to mænd i området ved Engvadvej, som på mistænkeligvis snusede rundt omkring husene, hvor den ene holdt vagt, mens den anden gik ind på en villagrund. Da de blev opdaget stak de af i løb. En patruljevogn i nærheden kørte til kvarteret og stødte på de to mænd, som stemte overens med vidnets signalement. Begge var de gennemblødt af sved, og de kunne ikke komme med en konkret forklaring på deres færden i området. De to mænd blev anholdt, og sagen blev overdraget til Efterforsningsafdelingen, som senere ved hjælp af hunde fandt handsker og værktøj typisk brugt til indbrud. Senere tilstod gerningsmændene forholdet og blev løsladt med henblik på afsoning af straffen på et senere tidspunkt. Episoden skete i tirsdags klokken 11.48. bak