Molboarbejde i millionklassen - Strandsumpen er stadig lukket land

l Den socialdemokratiske formand for Ejendoms- og Arealudvalget, Carsten Jelund , præsenterede ved et borgermøde på Langhøjskolen i januar de mange idéer til "Forskønnelse af Hvidovre Havn". Det var med rapporten "Helhedsplan for Hvidovre Havn, fase 3". Byrådet har bevilget 1 mio . kr. til denne projektering, men det undlod Jelund dog at nævne. Jelund nævnte heller ikke, at hans mandat fra kommunalbestyrelsen egentlig gik på, "at Hvidovre Havn og området deromkring udvikles og forskønnes". - Han havde sikkert glemt området lige syd for havnen, for Strandsumpen var ikke indeholdt i nogen af de fremlagte forslag. Molboarbejde for millioner Jelunds konsulent, NIRAS , gennemgik de 3 forslag, som var udarbejdet. Og her var idéer til en hel stribe af molboarbejde : 1 . Havnens vinteroplagsplads til skibe skal ryddes og Jagtklubbens klubhus skal nedrives , alt sammen for at skaffe areal til andre formål. Jagtklubben skal herefter flytte ind i noget af det nye byggeri, der skal opføres på havnen. 2. En del af oplagspladsen skal så flyttes ud på sydmolen, som skal udvides betydeligt.- Og kørevejen derud må så forstærkes for at klare den tunge krantransport med både. Og her på sydmolen vil de oplagte skibe spærre for udsigten over Kalveboderne. Pladsen er ofte vindomsust, når sejlerne om foråret skal slibe, male og klargøre deres både, - samtidig med at slibestøv og andet affald blæser ned på de allerede søsatte skibe. 3. Det foreslås, at man på sejlklubben "Susets" klubhus bygger en 1.-sal, så man kan bevare udsigten til Kalveboderne fra restauranten i huset. En udsigt, der jo ellers bliver generet af de både, der nu skal oplægges på den udvidede sydmole. - Men dette klubhus er en let træbygning, som ikke kan bære en 1.-sal. Derfor må man nødvendigvis bygge en selvstændig, pælefunderet bygning, der som "et hus på stylter" skræver hen over "Suset". 4. Et nyt jollehavnsbassin foreslås udgravet der, hvor Jagtklubben og oplagspladsen er nu. - Man vil bortgrave hvad der svarer til 6-7 parcelhusgrunde af det dyrebare havneareal. Og i tilslutning hertil vil man lave en kanal med en bro over - dér, hvor slæbestedet ligger. - Men den nye, meget store regnvandsledning til det underjordiske regnvandsbassin i Kystagerparken, ligger netop i dette havneareal, lige øst for Jagtklubben. Man bliver derfor nødt til at omlægge denne kloakledning for at få tilstrækkelig dybde i det nye havnebassin. - Slæbestedet, hvor man med en stor skinnekørende vogn og et kraftigt motorspil kan trække de store skibe på land, skal flyttes, - men man anviser ikke nogen ny placering! - Det samme gælder havnens tankanlæg, hvorfra skibene får påfyldt brændstof. - Man undlader at nævne, at der bare 300 m. nord for Hvidovre Havn, ved Lodsvej, er en gammel havn, "Mørtelhavnen", som vil være velegnet til små joller – dog ikke større end de kan sejle under den nye bro dér. Hvis man udnytter denne havn, vil man kunne spare en ny jollehavn, - og alligevel frigøre bøjepladser i det eksisterende havnebassin til nogle større og mere indtægtsgivende skibe. 5 . Boliger, butikker og galleri m.m i 2-etagers nybyggeri. Uden at man har undersøgt om der er tilstrækkeligt kundeunderlag, foreslås det at lave butikker, gallerier, caféer, tøjbutikker, røgeri og proviantering mv. på havnen. - Tilsyneladende har man glemt Frihedens Butikscenter, og man ved vist ikke, hvor mange/få gæstesejlere, der egentlig kommer i havnen. - Man foreslår også, at der opføres boliger på 1.sal i det nybyggeri, der skal laves mod Strandhavevej. Og alle bygninger skal udføres "utraditionelt (ikke sadeltag)" , som man skriver. Man påstår, at dét "signalerer aktivitet og spænding", skønt det strider mod havnens lokalplan og den hidtidige byggeskik på Havnen i øvrigt. "Forskønnelsesprojektet" burde i langt højere grad være lavet inden for rammerne i den gældende lokalplan for Hvidovre Havn(note 3), Heri står der, "at der er lagt vægt på at skabe en helhed, der som lystbådehavneanlæg respekterer den nuværende havns karakter og forskønner denne." - men lokalplanen ser man helt bort fra. Ingen adgang! Strandsumpen, Hvidovres mest attraktive område – men her er ingen adgang. Ud for Hvidovre Strandvej - mellem Havnen og Dæmningen ved Langhøjskolen – ligger det, der kaldes Strandsumpen . I skattemæssig henseende er det Hvidovres dyreste område med byens højeste "herlighedsværdi", nemlig 310.000 kr. pr grund. Det er et naturskønt område, men ret ukendt. Det ligger godt skjult bag bebyggelsen på Strandvejen. Langt det meste af kyststrækningen er uden adgang for offentligheden. Grundejerne har simpelt hen sat afspærringer op ved strandbredden, så adgangen forhindres for almindelige borgere. Disse afspærringer laver man på trods af Naturbeskyttelseslovens klare bestemmelser om fri adgang til kysten. - Og på trods af, at Borgmester Britta Christensen allerede i 1998 udtalte, at "den offentlige adgang til kysten skal sikres". - Og på trods af, at Kommunalbestyrelsen i juni 1998 traf "principiel beslutning om at sikre borgerne adgang til vandet ved en natursti". Naturstien blev syltet På borgermødet i januar undlod udvalgsformand Carsten Jelund også at nævne, at der på rådhuset faktisk ligger et grundigt gennemarbejdet projekt til en "Natursti i Strandsumpen". Kommunen brugte i 1998-99 ca. 200.000 kr. til projektet, som derefter kom i "syltekrukken", - og der ligger det vist endnu. I samme periode udarbejdede kommunen et lokalplanforslag til stien, men det kom i samme syltekrukke. Da Strandsumpen grænser direkte op til havnen, ville det ikke være urimeligt at forlange, at Jelund eller hans rådgiver i det mindste havde omtalt disse rapporter/planer. – Men man har som nævnt sikkert glemt dem. Stisystemet langs Kalveboderne Rapporten fra NIRAS foreslår, at der laves en "bugtet sti" langs Lodsparkens sydside. Og videre skriver man: "Stien forbindes med det eksisterende stinet og skaber herved flere turmuligheder ..." Men man fortier , at stien langs Kalvebodkysten stopper brat ved Hvidovre Havn. Stien går ellers fra Valbyparken, hen over broen ved Harrestrup Å, langs Kystagerparken, over Mørtelrenden og videre gennem Lodsparken frem til Havnen, hvor den altså stopper. Først efter Langhøjskolen , 600 m. sydligere, fortsætter stien igen, og går så via Dæmningen, ud til Vestamager, Avedøre Holme og ned langs Køge Bugt. Byplanmæssigt roderi Officielt betragter man Hvidovre Strandvej ud for Strandsumpen som en del af stien. Det er dog en nødløsning , for det er kommunens politik, at "der skabes sammenhæng i det regionale stinet"(note 12). Denne "sammenhæng i stinettet" kunne man netop opnå ved at føre stien gennem Strandsumpen. Men den sag vil Byrådet åbenbart helst lade blive i glemmebogen. - Borgerne kan jo bare spadsere de 600 m. på Hvidovre Strandvej ned til Langhøjskolen, -så får de atter udsigt over vandet , fornemmer man politikerne sige, - og det passer meget godt med den konservative Peter Lougarts holdning i Hvidovre Avis i juni 1998. Men det er simpelthen noget byplanmæssigt roderi , som der snarest bør ryddes op i. Strandsumpen - en varm kartoffel At Jelund fortiede projektet om naturstien var vist ingen tilfældighed. I somrene 1997 og 1998 skabte dette projekt nærmest storm i Hvidovre Avis. Beboerne på Hvidovre Strandvej, (med bl.a. Peter Lougart , som dengang var KB-medlem), førte en massiv læserbrevskampagne imod projektet, som herefter blev en politisk "varm kartoffel", og byrådet valgte at lade de bevilgede penge overføre til andre projekter. Man vil måske ikke klandre de ca. 25 parcelhusejere, at de søger at hindre, at alle andre borgere får adgang til denne kyst. Men man kan med fuld styrke bebrejde kommunalbestyrelsen, at den fortsat accepterer denne åbenlyse uretfærdighed over for resten af befolkningen. Det er - som tidligere nævnt - en overtrædelse af lovens bestemmelser om "Offentlighedens adgang til naturen". – Den adgang må ikke " forhindres eller vanskeliggøres ", som der står i §22, stk.3. Og loven gælder for os alle – uanset bopæl . Påvirk vores byrådspolitikere Det er mit håb, at der nu kan blive en fornyet debat om dette helt unikke naturprojekt, som Stien i Strandsumpen er. Projektet vil koste 2-3 millioner kr., men det er et begrænset beløb set i forhold til, at der allerede nu er bevilget én million kr. til udarbejdelse af "Forskønnelsesprojektet for Havnen". Og der er utroligt mange mennesker, ikke bare fra det sydlige Hvidovre, der nyder Kalvebodkysten - Hvidovres ubetingede naturperle. (Dem der ikke kender området, skulle tage en cykeltur fra Dæmningen i syd og så køre nordpå mod "Bjerget"). Jeg vil derfor opfordre til, at man påvirker vore kommunalpolitikere til at få genoptaget denne sag. Så kan "Forskønnelsesprojektet" sikkert godt vente lidt. Med venlig hilsen Thyge Lauritsen