Festlig dag for hele Avedøre IF
Avedøre IF kunne fejre 75 års jubilæum med en storstilet reception i Huset, Byvej 58 i sidste uge. Det var en fantastisk dag med forårssol og rigtige mange mennesker. Der var rigtige mange gratulanter fra Hvidovres foreningsliv; FIH, DCH og unionen indenfor fodbold, håndbold, gymnastik, dans og amerikansk fodbold. Der var ligeledes mange generationer fra Avedøre IFs medlemsskare til at fejre dagen. Hvidovre Kommune var repræsenteret af Kultur- og Fritidsforvaltningen, Avedøre Stadion, kommunalbestyrelsen var repræsenteret af Allan Fredskov (formand for Kultur- og Fritidsforvaltningen), Arne Bech, Kim Østerberg, Steen Ørskov Larsen og Pernille Falcon. - Der kom rigtig mange flotte gaver - tak til alle, der bidrog til at gøre dagen festlig for alle grenene i Avedøre IF. En særlig tak til alle sponsorer, der også benyttede lejligheden til at kigge forbi - og tak til Hvidovre Avis, siger Avedøre IFs hovedformand Erik Petersen.. - Jeg syntes, at jubilæumsarrangementet forløb på bedste måde, både planlægningen forud og ved selve receptionen, konstaterede en glad og lettet Erik Petersen. - Vi er nu i gang med de næste store opgaver, bl.a. Avedøre IFs jubilæumsweekend, som begynder lørdag den 9. juni, som vi glæder os til at fejre med mange forskellige aktiviteter, slutter hovedformanden.