Lejerbo flytter
Den 6. juni flytter Lejerbos hovedkontor, der i dag ligger i Kristiniagade på Østerbro til Gammel Køge Landevej 26 i Valby, skriver Boligen, der udgives af Boligselskabernes Landsforening. Ud over hovedkontoret flytter også udlejningen for hovedstadsområdet, forvaltningsgruppe København, Storkøbenhavn og en del af forvaltningsgruppe Nordsjælland ind i det store byggeri. Medarbejderne i hovedkontoret for den store boligorganisation, der har omkring 35.000 boliger fordelt over hele landet, flytter ind i et nyt og moderne kontorhus.