Skal vi fortsætte vandalismen?
l Fra tid til anden kommer der forslag om at rive Risbjerggård ned. Et af de fornuftigere argumenter går på, at man med nedrivningen vil kunne skabe den fornødne plads til at udvikle et spændende, moderne byrum overfor Rådhuset og Medborgerhusets kulturtilbud. Et andet argument fra "nedrivningsholdet" er, at Risbjerggård ikke kan betegnes som en arkitektonisk perle og vel heller ikke som sådan er særlig bevaringsværdig. Hidtil har et stålsat flertal i kommunalbestyrelsen dog været imod en fjernelse af Risbjerggård fra det lokale landkort, og det uanset, at det ville gøre det meget nemmere for kommunens vise fædre, at få lavet en rigtig visionær fremtidsplan for hele det store centrumområde. Selv om Risbjerggård altså ikke kan betegnes som en kulturperle - sådan bygningsmæssigt - deler vi den opfattelse, at "Gården" bør bevares og tilmed sættes i bedre stand. Efterkrigstiden i Hvidovre Kommune har nemlig været præget af en usædvanlig vandalisme med hensyn til bevarelsen af bl.a. de gamle gårde, både omkring Bredalsparken, Lejerbo, Friheden, Spurvegården og ikke mindst i Hvidovregade. De er hensynsløst revet ned på stribe for at give plads til nybyggeriet og vejudretninger. Vi kunne udmærket have brugt gårdene som beboer-, forsamlings- og foreningshuse midt i det nye miljø, akkurat som det er gjort i andre omegnskommuner, som bl.a. Brøndby, Glostrup, Rødovre og Herlev. Så kald mig bare en gammel nostalgisk tosse, - men Risbjerggård bør vi bevare som den sidste rest af fortiden - og minderne...