Stjal uåbnede julegaver
Nogle skal jo holde hjulene igang! Nedlæggelse af arbejdet i julen er kendt af flertallet, men for indbrudstyvene er julen - travle arbejdsdage...
Giverglæde, velstand og nemt tilgængelige kreditanordninger sørger for flodbølger af gaver under de højt opstammede juletræer - hvilket giver indbrudstyvene kronede dage. Et slaraffenland uden sammenligning, hvor gaverne som oftest er stablet sammen klar til afhentning, mens familien trisser til julekomsammen andetsteds i det danske land. Smykker og fladskærme Nogle genstande er mere attraktive end andre, og tendensen går i teknologiens retning, hvor computere og fladskærme ofte er første prioritet, idet den almene efterspørgsel gør hælervaren lettere omsættelig. Men smykker og ure udgjorde også en stor del af det kostervalg tyvene inddrev i juledagene, fortæller stedfortrædende Kriminalinspektør Michael Storgaard fra Kriminalpolitiet, som besidder stillingen et halvt år frem, da Ole Andreasen i perioden skal lede Efterforskninngsafdellingen hos Gladsaxe Politi under sammenlægningen af politikredse. Stjal julegaver Mere præcist, så var der især heftig effektivitet blandt tyve fra Lille Juleaften til 2. Juledag, hvor uåbnede som åbnede gaver fandt nye "ejermænd", og signalementer er der stort set ikke i sagerne. Heller ikke konkrete områder er det gået udover, det er hele kommunen som har været plaget. Fortrinsvis var det villaerne, som har lidt under juletogten - 16 villaer og 4 lejligheder fik politiet det til onsdag morgen. Politiet modtager gerne henvendelser fra personer, som har iagttaget mystisk aktivitet i juledagene. Politiet har telefon 36 32 14 48.bak