Tiltrængt ældreboligbyggeri udsat på grund af uenighed

Kommunen og afdelingsbestyrelsesformand i Lejerbo kan ikke blive enige om materialerne til de 19 ældreboliger på Arn. Nielsens Boulevard

Artiklens øverste billede
Ældreboliger Arnold Nielsens Boulevard

l Det lader til at den bebudede opførelse af de 19 ældreboliger på Lejerbo-arealet ved siden af fritidshjemmet på Arn. Nielsens Boulevard er udsat på ubestemt tid. Efter forlydender skyldes det, at formanden for afdelingsbestyrelsen er blevet uenig med Hvidovre Kommune om blandt andet hvilke materialer, der skal anvendes ved byggeriet. Det er i hvert fald den triste besked en ældre medborger, Jørgen Gamst, har fået ved en telefonisk henvendelse til afd.formanden. Ligger ikke helt stille Byggeriet af de hårdt tiltrængte ældreboliger var ellers varslet til igangsættelse her i marts/april måned 2007. Lejerbos forretningsfører bekræfter, at der er uoverensstemmelser, men tilføjer dog, "at planlægningen ikke ligger helt stille" . - Der står vi nu, den eller de ansvarlige for denne nye forsinkelse kan ikke være bekendt, at vi skal gå så lang tid i uvished, inden vi bliver hjulpet, skriver Jørgen Gamst i den seneste udgave af "Ældrerådet orienterer". Må bygge flere ældreboliger Jørgen Gamst, der også er bestyrelsesmedlem i Det Frivillige Ældrearbejde i Hvidovre, mener, at der bør sættes mere skub i etableringen af flere ældreboliger i kommunen. I "Ældrerådet orienterer" skriver han bl.a.: - Spørgsmålet synes ikke at bekymre mange borgere selv om, der er 10.000 personer over 60 år ud af Hvidovres 50.000 borgere. Men for alle de, der bor i etagebyggeri, kan det blive vanskeligt at klare trapperne, når der kommer problemer med benene, hjertet - eller andre skrøbeligheder. Så finder man ud af, at der er behov for at flytte i en bolig uden trapper, og søger derfor Hvidovre Kommune om en ældrebolig. Her kan man måske blive visiteret til en såkaldt handicapbolig (d.v.s. uden trapper), og opdager så, at der er en meget lang venteliste. At den er for lang illustrerer Jørgen Gamst med sig selv og hustruen som eksempel. De er begge midt i firserne, har boet i Lejerbo afd. 2 og 44, siden de blev gift tilbage i 1950. - For godt 25 år siden, da børnene flyttede hjemmefra, byttede vi vor 5 rums lejlighed til en mindre på 2. sal på Arn. Nielsens Boulevard, skriver Gamst. - Vi har altid været glade for at bo her - bortset fra det urimelige tiltag, da nedstyrtningsskakterne blev aflåst, så vi nu på vor gamle dage selv skal bære affaldsposerne ned. - I 2005 ansøgte vi kommunen om en ældrebolig og blev visiteret til en handicapbolig (uden trapper), som der, så vidt vides, findes otte steder i Hvidovre med ialt 173 lejligheder. Vi blev tilbudt en stuelejlighed her i Lejerbo, men da der var seks trappetrin op, blev denne mulighed desværre droppet. Lang venteliste - Vi henvender os jævnligt hos boligteamet på rådhuset for at fortælle om vort tiltagende besvær med at gå op på 2 sal. Ved vores besøg på rådhuset kan vi se, at der ligger en omfangsrig mappe med ansøgninger til netop den type boliger vi venter på, slutter Jørgen Gamst. m-

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.