Hjernescanning af undervisningsministre
Senest deltog Ann Elisabeth Knudsen med sin ekspertviden i programmet "Test Nationen" på TV2, hvor hun med fagter og fladmast hjernesnak gav danskeren et indblik i hjernens begrænsninger, muligheder og især formåen i givne situationer. Med sin imaginære skalpel skar hun hjernens funktioner ud i stykker, hvor ord som pandelap, hjernestamme, mylin og elektricitet forekom, men med forståelighedens røst fik hun menig mand til at fatte meningen med klumpen for enden af halsen. Præmatur-skader En tilsvarende forestilling leverede hun forleden på Hvidovre Hospital i et fyldt audiotorium, hvor hovedparten af de tilhørende havde et indgående kendskab til skader ved præmature fødsler, derfor blev der også stillet en lang række spørgsmål, som på et tidspunkt syntes som en vals i evigheden med navlestrengens kvælende greb som fører. Årsagerne er mange til en for tidlig fødsel, hvor der eksempelvis kan opstå svangerskabsforgiftning, eller moderkagen kan holde op med at fungere - barnets direkte fødekilde. Og disse omstændigheder kan medføre direkte skader på barnets hjernefunktion i det efterfølgende liv. Ann Elisabeth Knudsen hev det fremmødte publikum gennem en verden. En tunnel. En slugt, hvor gnistrende hjerner og nedbrudte nervebaner gav trafikpropper og blev til - mylinskader. En rutsjetur af Danmarks kvindelige hjerneforsker nummer 1, der forgik i et hæsblæsende tempo, som fik et fordrag om uoprettelige skader til at virke som et multiteater. Et foredrag, som uden tvivl bragte værktøjer, mod og glæde til de fortvivlede, som hver nat kæmper med børn som ikke vil sove eller med skolebørn som har problemer med at koncentrere sig mere end to minutter af gangen. Tabte tråden Under hjerneforskerens guidede tur i en for mange fjern galakse, besøgte man mange forskellige eksempler på hjernens virke - også dagligdags hjernefunktion hos "normalt"-fungerende mennesker landede besætningen på. - I kender godt det der, hvor man sidder og tegner krusseduller på avisen under en telefonsamtale? Det er ikke af ren kedsomhed, men derimod for at bevare koncentrationen eller rettere hjerneaktiviteten, forklarede Ann Elisabeth Knudsen med udspilede øjne og en kapacitet, så man følte, at hun målte IQ og tabet af hjerneceller til sidste julefrokost ved bare at kigge på én. Hun blev dog menneskelig, da hun midt i en forklaring om mylinets funktion som signalspreder i hjernen, tabte tråden og måtte bede publikum om at samle den op igen. Hjernescanning af politikere Manglende ressourcer og kompetence gør, at man mister for mange unge i systemet - enten på grund af fejldianogsticering eller en opgivende økonomisk opbakning. Intelligens og koncentrationsevne bliver ofte forvekslet, og et barn som sidder på nåle i skolen eller derimod dagdrømmer - fejlvurderes til at være afvigende fra den gennemsnitlige intelligens. Problemet ligger ofte i barnets høje eller lave hjernestammeaktivitet, som intet har med vægten af klogskab hos den enkelte at gøre. - Når børn tabes idag i systemet, så er det til overførselsindkomst - før i tiden var det til en håndværksmæssige uddannelse, forklarede forskeren med opslående ironi og hovedrysten. - Man foretager ikke hjernescanninger på undervisningsministre, men gud hvor kunne det være fristende! De skal ud at undervise i en 7. klasse på 26 elever, og SÅ kan de begynde at lovgive på området, mejsler Ann Elisabeth Knudsen sluttende med sin skarpe tunge i vognstangens vink rettet mod politikerne. Stående applaus...bak