12 årig røvet
I onsdags klokken 20.45 stoppede en 15-16 årig ung mand en yngre dreng på blot 12 år, og bad om at låne den unge drengs telefon. Den 12 årige oplyste, at telefonen var løbet tør for taletid og derfor ikke var til megen hjælp. Men den ældre teenager får så idéen at han bare kan låne batteriet, da hans egen telefon var løbet tør. Han lånte så både batteri, cover og tastatur, men undlod at levere det tilbage til den hjælpsomme dreng og begyndte at gå sin vej. Ejeren af de lånte ejendele bad om at få sine ting tilbage, men blev truet til at holde kæft. -Hold kæft eller jeg smadrer dig, udbrød tyven, som var af udenlandsk herkomst. Han talte dansk med accent og var almindelig af bygning - dog med brede skuldre. Gerningsmanden var helt korthåret og bar en sort North Face ECO med hætten trukket over hovedet. Bukserne var mørke og af mærket Karl Kani, skoene var blå gummisko med hvide striber - Mærke Tango November. Han undløb fra stedet ved Friheden Station.