Uønskede forårsgæster
Mange kan nu se frem til invasion af myrer i hjemmet og dræbersnegle i haven - der er hjælp at hente
Med foråret kommer myrerne. De begynder sæsonen med at gå på jagt efter føde inde i vores huse, mens de først senere på forsommeren foretrækker at finde mad udenfor. De sorte havemyrer kan finde vej ind under husets sokkel og etablere et bo i jorden under betongulvet eller i isoleringsmaterialet mellem beton- og trægulv. Ifølge Statens Skadedyrlaboratorium kan dette give så fugtige forhold, at husets trægulv beskadiges. For at forebygge myrer indendørs er det nødvendigt at vande rundt om hele boligens sokkel med Myremiddel til vanding. Midlet er i følge Matas effektivt og langtidsvirkende. De myrer, der allerede har lavet et myrebo under gulvet, kan bekæmpes med et snedigt udstyr - de såkaldte myrelokkedåser - som Matas har fået udviklet og godkendt af Statens Skadedyrlaboratorium. Dåserne placeres i det rum, hvor myrerne ses, og de virker ved, at myrerne spiser af dåsens sødemiddel og dermed også af giften. På vejen fra dåsen til boet afsætter myren et duftspor, der fortæller dens bofæller, hvilken vej de skal gå for at finde føde. For at få den fulde effekt af lokkedåserne bør myrerne ikke have adgang til anden tiltrækkende føde f.eks. sukker, madrester eller brødkrummer. Dræbersnegle kan bekæmpes Den såkaldte dræbersnegl er et stigende problem i danske haver, og begynder at komme frem i april. Matas har derfor netop fået udviklet et nyt produkt, Matas Sneglefri, der indeholder korn, som effektivt bekæmper den frygtede snegl. Midlet er skrapt mod snegle, uden at det skader andre dyr i naturen. Når sneglen har spist kornet, forsvinder den i skjul i jorden og dør. Derved undgås døde snegle rundt om i haven.