Bonnie og Clyde - Lokal Brugsen røvet igen
En del grove røverier har siden jul holdt politiet beskæftiget, og mandag blev Lokal Brugsen røvet for anden gang på 14 dage - kort tid efter klappede fælden om et ungt røverpar - de stod bag 3 røverier
lDen 29. december oplevede en 20 årig mand et væbnet røveri i sit eget hjem, Bredkær, hvor de to gerningsmænd truede forurettede med pistol og kniv til at åbne et pengeskab, hvorefter de bagbandt manden og stak af med et ukendt pengebeløb. Røverier af grov karaktér har plaget byen den seneste tid, der var også røveriet mod LokalBrugsen på Fjeldstedvej mellem jul og nytår - efterfølgende er butikken røvet igen. Yderligere 4 grove røverier skete tirsdag og onsdag i sidste uge. Der efterforskes Fem af røverierne har været under intens efterforskning for eventuel sammenhæng. Efterforskningsafdelingen bed især mærke i påklædning og det anvendte trusselsvåben - som skulle ligne en jagtkniv. Ved alle røverierne deltog en mand med en såkaldt elefanthue, sort med huller til øjnene. Tirsdag klokken 20.28 skete det første røveri mod Hydro-Texaco-tanken på Biblioteksvej, hvor to mænd i alderen 16-18 år truede sig med kniv til et ukendt beløb. Da de flygtede fra stedet tilsluttede en tredje mand sig, og de nåede under flugten at passe en 60 årig dame op, og true sig til en pakke cigaretter, som hun lige havde købt på tankstationen. Tyvene ville også have fat i kvindens penge, men hun havde ingen på sig. De to gerningsmænd i butikken var maskerede, den ene bar på en elefanthue og den anden var til dels maskeret af en kasket og en hætte. Onsdag var den gal igen med væbnede røverier indenfor bygrænsen, og denne gang gik det udover DSB-kioskerne på Friheden og Avedøre S-Station. På begge stationer i tidsrummet 18.53-18.59 begik en 16-18 årig mand iført elefanthue røveri med en kniv. Han slap afsted med mindre pengebeløb. Politiet fandt det interessant at; alder, hue og våben var sammenfaldene. Lokal Brugsen røvet igen - men de var advaret Kort før redaktionens deadline igår kom meldingen om et røveri mod LokalBrugsen på Fjeldstedvej - altså det femte røveri indenfor en uge. Men denne gang klappede fælden om en 15 årig dreng og en 15 årig pige. Den unge mand gik ind i Brugsen iklædt elefanthue og truede sig til en mindre pengebeløb med en kniv og stak af. Man opsporede dog drengen og en pige kort tid efter røveriet, som skete klokken 12.19. Klokken 13.37 var de begge anholdt. Tip fra en skoleelev Det var den kvindelige medsammensvorne, som ikke kunne holde sin mund overfor skolekammeraterne om det forestående røveri mod den lille købmandsbutik, og dette fik en skoleelev til at advare brugsuddeleren om røverparrets planer. Den anholdte pige er elev på en nærliggende skole. Man regnede egentligt med at røveriet ville ske ved lukketid, men kort efter advarslen røvede drengen butikken. Via videoovervågning kan man nu fastslå, at det er de samme gerningsmænd, som også begik røverierne mod Friheden og Avedøre S-Station ugen før. Drengen har udført de egentlig røverier, mens pigen har ventet udenfor. De to unge blev fremstillet i grundlovsforhør igår, sigtet for tre røverier, og er blevet surrogatfængslet til den 31. januar 2007. Keblov røvet igår En halv time før avisens afgang til trykken, efterlyser politiet endnu en gang vidner til et groft røveri i Hvidovre. Kavalkaden af væbnede røverier vil ingen ende tage, og det sjette væbnede røveri skete igår klokken 12.07 mod Keblov på Hvidovrevej. - Hurtigt penge!, sådan lød kommandoen fra røveren, som truede ejeren (en ældre dame) og datteren til at udlevere et mindre pengebeløb. Med sig havde den ca. 20 årige røver en brødkniv og en Netto-pose til udbyttet. Flugten tog han over vejen og gennem bebyggelsen, Bredalsparken. Vidner så ham på Claus Petersens Allé cykle på en rød/lilla cykel. Man fandt kniven på flugtruten. Udseende: 165 cm, tyk/buttet, muligvis udlænding. Han var iført mørkt jogggingtøj blåt/sort, hvor blusen måske havde et rødt mærke foran, og bar en hue med hvid stribe i bunden.Under episoden dækkede han næse og mund med et tørklæde. Politiet har telefon 36 32 14 48. bak