60 ÅR
På tirsdag den 16. januar kan den tidligere leder af "Radio Hvidovre", Ole J. Bærentzen, Hvidovre Alle 25, fejre 60 års fødselsdag. Ole Bærentzen, - eller "Ole Lyd", som han kaldes af de fleste - har i en lang årrække arbejdet frivilligt for mange af Hvidovres foreninger, og ofte stillet sit lydanlæg og kapacitet til rådighed. Med sit store engagement har han tillige foreviget mange lokale begivenheder i såvel film som kva sit hjertebarn "Radio Hvidovre". Denne lederpost måtte han dog dybt skuffet forlade i forbindelse med en generalforsamling sidste år, og radioen har ikke været i drift i længere tid.