Seks foredrag - tre dage
I næste uge arrangerer Hvidovre Kulturråd i anledning af "Forskningens Døgn" ikke færre end seks foredrag på bare tre dage i Biblioteks-cafeen i Hvidovre Medborgerhus. Forskningens døgn er en årlig landsdækkende begivenhed, der skal vække interesse og forståelse for forskningens metoder og processer og resultater. Forskningens døgn løber af stablen den 27. april og 28. april. Men Hvidovre Kulturråd vil give Hvidovres borgere flere muligheder for at blive endnu klogere på den menneskelige styrke og formåen ved allerede at starte med et arrangement på næste onsdag den 25. april. I Bibliotekscaféen onsdag den 25. april kl. 17.30 om Hjernens styring af søvn og vågen tilstand ved overlæge, klinisk forskningslektor dr. med. Poul Jennum, Dansk Center for Søvnmedicin. Der vil invi os i det seneste nye om regulering af døgnrytmer og vågensystemet. Den nye viden har betydning for at forstå sygdomme som narkoepilepsi, bevidsthedsforstyrrelser og døgnrytmesygdomme. Samme dag kl. 19.00 kan man lære at udnytte den nyeste hjerneforskning og optimere sig selv. Den klogeste vinder altid og den kloge narre den mindre kloge. Det er der god grund til. Den grund kan du selv kontrollere, kom og hør hvordan! Ved Læge phd. lektor, specialist i hjerneforskning Milena Penkowa, Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet. Fredag den 27. april kl. 16.00 vil universitetslektor ph.d. Michael Bregnsbo, Syddansk Universitet Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, sætte os ind i de politiske magtkampe i Danmarks historie om Dronning Caroline Mathilde, der som kun 15 årig blev gift med den mentalt forstyrrede Kong Christian VII og siden indledte et stormfuldt kærlighedsforhold til Struense, der forsøgte at reformere det danske samfund. Foredraget fokuserer på de politiske magtkampe. Samme dag kl. 18.00 vil Mona Lisa gådefulde smil blive taget op til debat af Professor Søren Kjørup, Roskilde Universitetscenter. Leonardo da Vinci malede Mona Lisa med et smil, som måske ikke er så meget anderledes end andres, men alligevel siges at være grunden til hendes berømmelse. Men er det noget helt andet, der ligger til grund for maleriets popularitet og vores fascination af det? Lørdag den 28. april kl. 13.00 er faderrollen og familien til debat. Foredraget vil analyserer og diskutere de forandringer, der er sket i kernefamilien igennem de sidste århundreder både med hensyn til forholdet mellem kønnene og forholdet mellem voksne og børn. Det vil Adjunkt Karen Hvidtfeldt Madsen, Syddansk Universitet Institut for Historie, Kultur og Medier sætte os ind i. Sidst men ikke mindst kan borgerne lørdag den 28. april om eftermiddagen kl. 15.00 høre et interessant foredrag om brugen og forskning af stamceller. Kan vi kurere sygdomme som Parkinsons Syge og Sukkersyge ved hjælp af stamceller. Hvor langt er vi nået? Vi sorterer fup fra fakta og diskuterer det etiske perspektiv i anvendelsen af stamceller i behandlingsøjemed. Kom og deltag sammen med Cand.scient. i biologi, ph.d.-studerende Kirsten Fogd, Laboratorie for Stamcelleforskning, Aalborg Universitet. Der gratis adgang til alle foredrag, så mød op og tag muligheden for at blive klogere i 3 dage i Bibliotekscaféen i Medborgehuset, arrangementerne er arrangeret af Forskningens Døgn og Hvidovre Kulturråd