Partiformand ramt af sygdom
Partiformanden for Socialdemokraterne i Hvidovre Syd, Allan Lorckmann, der blev genvalgt med akklamation på generalforsamlingen fornylig, har nu måttet melde fra. Mandag formiddag meddelte han, at helbredsmæssige årsager tvang ham til at stoppe, eller - i det mindste - holde en længere pause i partiarbejdet. - Om jeg er ramt af en mindre blodprop eller en hjerneblødning, afklares på hospitalet onsdag formiddag, oplyser Allan Lorchmann i et brev til partifællerne. - Mit blodtryk, kolesteroltal og stofskifte er vist heller ikke for godt, så det er nok på tide, at jeg gennemgår et gennemgribende hospitalstjek. - Det er med tungt hjerte, jeg har sendt denne medelelse ud, men mon ikke de fleste forstår, at jeg er tvunget af omstændighederne, siger Allan Lorchmann. Kim Helmersen er fra i mandags konstitueret som formand Socialdemokraterne i Hvidovre Syd. m-