Ret og vrang - håndarbejde er hot

Den ældre generation er vokset op med hjemmestrikkede sokker og vanter. I folkeskolen blev pigerne undervist i kunsten at strikke hæle i sokkerne og fingre i vanterne i faget håndgerning. Det er nemlig ikke lige til. Imens muntrede drengene sig med hammer og sav i sløjdlokalet. Efter flere år, hvor strikketøjet har været lagt på hylden, er det nu igen moderne at fatte strikkepindene og kaste sig ud i kreative sjaler og trøjer. Selv discountsupermarkeder har med mellemrum tilbud på pakker med opskrift, garn og strikkepinde. Far skal have sin livret Som inden for alle andre områder afspejler de skiftende tider sig også inden for håndarbejde. Nogle husker måske stadig de særligt fine køkkenhåndklæder, som kun var beregnet til pynt og ikke til at tørre hænder i. De var typisk hvide med opbyggelige sætninger broderet med blåt garn. Teksten kunne f.eks. være "Far skal have sin livret" eller "Nu skal maden smage". Man kan stadig være heldig at finde eksempler på denne hyggelige pyntegenstand hos marskandisere og antikvitetsbutikker. I 1950'erne fik flere og flere bil, og hermed opstod behovet for de særlige bilpuder, som var dekoreret med broderede færdselstavler og nummerplade. I samme periode var også klokkestrenge moderne, hvorpå vigtige datoer, steder, mål og vægt var fint broderet. Klokkestrengene blev brugt som gave til dåb og konfirmation. Der er vist ikke mange af nutidens konfirmander, der har en sådan klokkestreng på ønskesedlen. Det finere broderi var ikke rigtig moderne i 1970'erne, hvor det først og fremmest handlede om kvindefrigørelse. Her så man til gengæld batikfarvet tøj, stoftryk og plantefarver. Skulle der strikkes, skulle det i hvert fald være hønsestrik, hvor man kunne skilte med sit politiske tilhørsforhold ved at strikke slagord og symboler ind i trøjer og veste. Både mænd og kvinder havde gang i strikkepindene. Det var der nu ikke så meget nyt i, for strikning har gennem tiderne været et mandejob. Tænk bare på de jyske hosekræmmere, som strikkede, mens de gik fra sted til sted og solgte deres varer. I skolen røg faget håndgerning ud til fordel for håndarbejde, og drengene blev inviteret til at deltage, så også de kunne lære at beherske en symaskine. Strikkeklub Gennem nogle år skulle man lede længe for at finde en god gammeldag garnforretning med et ordentligt udvalg og kvalificeret vejledning. For mange havde døgnet ikke timer nok til, at der også kunne blive plads til at strikke og sy. Det var nemmere, og i mange tilfælde også billigere, at købe tøjet færdigt. For få år siden blev det så igen moderne at strikke, for sådan har interessen bølget frem og tilbage. Der åbnede igen garnbutikker, hvor man også kunne få undervisning i elementær strikning og en hyggelig snak med andre strikkeentusiaster. Gennem alle årene er der udkommet ugeblade og magasiner med mønstre, opskrifter og ideer for dem, der kan lide at være kreative med hænderne. Et af de ældste blade er Hendes Verden. Bladet har dog taget skridtet ind i den tekniske fremtid ved også at tilbyde håndarbejdsskole på nettet, ligesom man kan spørge redaktionen til råds eller efterlyse strikkeopskrifter og særlige garntyper blandt andre læsere på bladets hjemmeside. Afstressende strik Interessen afspejler sig også i de mange bøger om håndarbejde, der bliver udgivet i disse år. Strikning kan ligefrem fungere som medicin. Dorte Lyager var hårdt ramt af stress og sygemeldt, men undervejs i forløbet opfordrede en god veninde hende til at begynde at strikke. Det gjorde hun, og det var med til at gøre hende rask. De gode erfaringer giver Dorte Lyager videre til andre i bogen "Strik – og stress af". Ud over opskrifter på sjaler, sokker, huer og tøfler indeholder bogen yderligere beretninger om, hvordan strikning kan give glæde, ro og afslapning i en travl hverdag. Bogen, på 62 sider, er udkommet hos Politiken og koster 129 kr. (LNB)