Danseteater for børn om kroppen
På søndag den 25. marts kl. 11.30 præsenterer Hvidovre Teaterforening danseteaterstykket "Arme og ben". Forestillingen henvender sig til børn mellem 9-12 år. Stykket handler om, hvad kroppen kan, og at den er i forandring, når man er mellem 9 og 12 år. Forestillingen vil have masser af energi, dans og bodypercussion. Og der vil ligeledes være massevis af humor, galskab og ikke mindst dyb alvor i stykket. Thomas Eisenhardt, Ole Birger Hansen og Thomas Sandberg står for ide, koreografi, musik og skuespil. Catherine Poher er dramaturgisk konsulent og scenograf er Maj ravn. Billetter kan bestilles på Hvidovrebilletten. Stykket vises i Medborgersalen.