Færre nye biler
2006 var et rigtigt godt år for bilbranchen, men branchen regner ikke med, at træerne vokser ind i himlen. Ifølge undersøgelser fra De Danske Bilimportører kan man forvente et noget lavere salg af både person- og varebiler i 2007 og 2008, mens salget af lastbiler fortsat vil ligge højt. I 2006 blev der indregistreret 157.000 nye personbiler. I 2007 forventes det, at antallet falder til omkring 140.000 og i 2008 130.000 personbiler. (LNB)