"Kom ind og se hvad vi laver"
Aktivitetscentret i Hvidovregade åbner dørene for alle interesserede
På søndag den 25. marts fra kl. 11.00 til 14.00 indbyder Aktivitetscentret i Hvidovregade 49 til åbent hus arrangement. - Tag naboer, venner, børn, børnebørn med, der er noget at se på for alle, samt stor fiskedam med fine præmier, opfordrer Elly Bak fra Aktivitetscentret. Der vil være arbejdende værksteder samt udstilling og salg af producerende ting fra de forskellige hold. Bliver du interesseret i et hold, så spørg ved de forskellige boder hvilke dage samt tidspunkt det foregår. Der vil også være eventyrfortælling for de mindre børn, opvisning af centrets Linedansere samt kammerkoret "X-Otium" vil underholde. Der er salg af let anretning + sandwich, kaffe, pandekager, øl, vand og vin til rimelige priser. Huset har lagt op til en hyggelig dag med masser af aktiviteter og for dem der ikke kender Huset står der frivillige parat til at give en rundvisning af dette dejlige hus. Man skal huske sommertid - så urene skal 1 time frem lørdag nat.