En handelsrejsende i sundhed

TV-lægen Carsten Vagn-Hansen foretrækker at arbejde med sundhed frem for at helbrede på den traditionelle lægelige måde

Artiklens øverste billede
Vagn Hansen holder foredrag i bibliotekscafeen marts 2007

Med masser af sund fornuft og også nogle kæpheste i forhold til moderne hverdagsfænomener, som lang de fleste ellers lever helt fint med, kunne den kendte TV-læge Carsten Vagn-Hansen fortælle et stort fremmødt publikum i Bibliotekscaféen, hvad der skal til for at blive eller forblive rask. Kodeordene er balance mellem krop og sjæl, og at man skal spise sundt og støtte hinanden. Carsten Vagn-Hansen har været læge i 41 år. I 18 af dem har han fungeret som praktiserende læge i Aabenraa. Og det er derfra, han har hentet sin viden og overbevisning om, at mennesker langt hen ad vejen godt selv ved, hvad der er i vejen med dem, når de henvender sig til en læge. - Sygdom er resultatet af ubalancer, og som læge har jeg prøvet at lytte og forstå, hvilket menneske jeg har haft med at gøre. For det er værd at beskæftige sig med alternative måder at blive helbredt på, og der er så meget, vi selv kan gøre. Vi skal tilbage til naturen, siger han. Carsten Vagn-Hansen lægger ikke skjul på, at han i mange tilfælde synes, at læger er sundhedsfarlige, selv om han også selv er læge. - Det er en skam at sige, men sundhed handler om at give folk alt det, de har brug for. Så behøver de slet ingen læge, siger han. Dermed mener han, at man som menneske skal forsøge på at se ind i sig selv og finde årsagen til, at man er blevet syg. - I sidder selv med alle brikkerne, og hvis der er noget galt, så tager det ofte omkring 14 dage, og så er det gået over af sig selv. Men det er klart, at hvis I har voldsomt ondt i brystet, og ikke kan tale, så lad være med at vente 14 dage med at gå til læge, siger han lunt til de grinende tilskuere. Hjælpe hinanden De elementer, der hører med til et godt og sundt liv, er ifølge Carsten Vagn-Hansen Vorherre, tiden og naturen. - Vi er en del af hinanden. Vi er en del af den samme bevidsthed, som vi alle kan tappe af, så det er vigtigt, at vi holder op med at tro, at vi ikke bare er os selv. Carsten Vagn-Hansen mener, at vores liv er præget af dualisme, og at vi skal lære at se det positive i det negative, frem for kun at fokusere på de ting, der går galt i vores liv. - Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg har for eksempel selv sukkersyge, men det har så tvunget mig til at leve sundere, og det har også hjulpet mig til lettere at kunne forstå andre mennesker, der har en kronisk sygdom. Det er på baggrund af mørket, at vi kan kende lyset, fortæller han. Carsten Vagn-Hansen underkender dog ikke, at vi som mennesker kan komme ud for ting, der er så slemme, at vi har svært ved at rejse os igen. Og derfor understreger han også vigtigheden af, at vi tager hånd om hinanden. - Find tre-fire mennesker, sæt jer ned, og få så løst den opgave. Husk på, alle har livserfaringer, som andre gerne vil høre. Og så længe I gør det gratis, er det bare om at komme igang, siger han. Afviser ikke noget Carsten Vagn-Hansen er tilhænger af det, man kalder for komplementær medicin. Han tror på, at man får det bedste ud af at kombinere det bedste fra lægevidenskaben og fra den alternative behandling. Selv har han brugt zoneterapi, og han mener ligeledes, at akupressur og musik har en stor helbredende kraft. - Musik har fantastiske egenskaber. Svingninger kan skabe balance og fremtidens medicin bliver energimedicin. Ikke kun ved at man bruger magneter på folk, men ved at man laver en helhedsbehandling. Der findes solide undersøgelser, der viser, at magneter påvirker kroppen positivt, siger han og hiver sin egen magnet op af bukselommen. - Hvis jeg selv har nogle smerter, så bruger jeg denne her, og så plejer det at gå i sig selv efter 14 dage. Carsten Vagn-Hansen er ikke meget for at afvise en form for alternativ behandling på forhånd. Til gengæld har han en åbenlys aversion mod moderne hjælpemidler, som ellers fylder en del i rigtig mange menneskers liv. - Hvis I har en mikrobølgeovn, så brug den til at opbevare sko i. Den er ikke god til andet. Og hvis man har talt i telefon i mere end 10 år, altså bare sådan almindeligt, så er der mere end 200 procents chance for at få kræft, siger lægen. Hans kraftige aversioner mod moderne hjælpemidler, er ifølge lægen dokumenteret i adskillige undersøgelser. Heller ikke computere eller fjernsyn slipper. - De har ikke de gode magnetfelter, men der kan man beskytte sig mod stråler med sådan en, som jeg har om halsen, siger han og hiver en rund metalgenstand frem fra sin bluse. - Det er svært at forklare, hvorfor den beskytter, for det foregår på et kvantemedicinsk plan, siger han. Den venlige og glade TV-læge er for tiden igang med en række programmer på DR4, der hedder "Sundhedskonsulenten", og derfor vil en del af tilhørerne da også gerne slutte aftenenen af med at høre om, hvad Carsten Vagn-Hansen selv gør for at holde sig sund og rask. Mange har blokke med sig og noterer flittigt ned, når han kommer med et råd fra sit eget liv. Carsten Vagn-Hansen indledte aftenen med at understrege, at han ikke er økonomisk forbundet med nogen, der sælger nogen form for alternativ behandling eller kosttilskud. Han er helt sin egen handelsrejsende i sundhed. Men bagest i caféen sidder hans hustru imidlertid klar til at sælge bøger og mindre foldere om det gode, sunde liv. En del forfattet af Carsten Vagn-Hansen selv. key

Der var fuldt hus da Vagn Hansen holdt foredrag i bibliotekscafeen.


Vagn Hansen holder foredrag i bibliotekscafeen marts 2007


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.