Sjov lørdag med streetbasket
Ved Sjov Lørdag på lørdag den 17. marts i Avedøre Idrætscenter er det muligt at prøve alle de sædvanlige idrætsaktiviteter, såsom hockey, badminton, fodbold mm., og Hvidovre Kajakklub er tilstede ved 22-tiden med kajakpolo. Du kan desuden høre om 'projekt Streetbasket', som kommer til Avedøre hele sommeren med ugentlige træningstider. Projektet hedder GAM3 og er kendt i snart hele landet bl.a. på grund af en stor streetbasketfinale på Rådhuspladsen i København for alle de sociale boligområders hold. Projektet trækker professionelle basketball-spillere ud til lokalområderne. To repræsentanter fra GAM3 vil være tilstede kl. ca. 20.30 og fortælle om projektet, vise video og sætte et par præmier på højkant ved basketballspillet i salen. Det vil fra maj måned foregå på Multiboldanlægget ved Avedøre Tværvej. Tilmelding til træningen kan dog først ske til april! Yderligere oplysninger kan fås i Fritidsbutikken på Avedøre Bibliotek Sjov Lørdag er gratis og som sædvanlig åbent for alle Hvidovreborgere. Det starter kl.19.00 og slutter kl.23.45