HBC må ikke tabe
Sidste udkald for HBC på tirsdag den 30. januar når Horsens kommer kl. 18.30
l BADMINTON: Det har ikke været HBC's sæson. For mange uheld og skader har regnet ned over de danske mestre, og så har man ikke villet sætte sig i gæld for at tilknytte spillere udefra, da man mistede et guld-hold til Skælskør. - Det er ikke blevet nemmere for os, konstaterer træner Jens Peter Nierhoff. - I og med vi tabte 4-3 ude mod Værløse i den første kamp i nedrykningsspillet røg vi et ekstra trin ned ad trappen. Hvor vi før selv kunne afgøre tingene, må vi sætte vores lid til andre klubber og håbe på, at de ikke sætter points til mod Værløse. Det er selvfølgelig bekymrende. Rykker vi ned, så tager vi det med. Det har vi prøvet før. Vi har så haft 8 år i den bedste række med danske mesterskaber og finalepladser, og det er vi ikke utilfredse med... - Mod Horsens skal vi vinde 4-2 og få de tre points, det betyder. Optimismen er der, selvom vi ikke får Tracey Hallam spilleklar. Til gengæld er Mette Schjoldager klar. Hun har netop deltaget i Malaysia Open, så hun er blevet sit hold i ryggen kvit... - Forbundet har besluttet, at ligaen ikke udvides i den kommende sæson. Antallet af udlændinge i dansk badminton udvides heller ikke. Der kommer kun små justeringer, som ikke har stor betydning for HBC...eb