Som fisk i vandet
Svømmere fra Hvidovre Svømmeklub opnåede flotte placeringer ved Sjællandske årgangsmesterskaber
l SVØMNING: Svømmere fra Hvidovre Svømmeklub opnåede flotte placeringer ved Sjællandske årgangsmesterskaber i Gentofte i weekenden. Bedst placeret blev Frederik Frederiksen, årgang 1992 med en bronze og tre sølvmedaljer. Frederik Frederiksen vandt bronze i 400 m. medley i tiden 4.55.64, hvilket er personlig rekord. Frederik vand sølv i både 200 og 400 m. fri i tiderne 2.01.98 og 4.17.06. Det blev ligeledes sølv i 200 m. butterfly i tiden 2.20.25. Kasper Nygaard, årgang 1991, svømmede flot og opnåede to 6. pladser i 100 m. ryg i tiden 1.08.0 og 200 m. ryg i tiden 2.26.51, hvilket er særdeles tilfredsstillende tider ikke mindst i betragtning af, at Kasper Nygaard har været syg, og ikke har kunnet træne optimalt. Frederikke Moeskjær, årgang 1996, var meget tæt på bronze-medalje. Hun opnåede en 4. og en 6. plads i 200 og 100 m. bryst i tiderne 3.27.28 og 1.37.73. Mads Schøffer fik bronzemedalje i 200 m. ryg i tiden 2.34.05. Mads Schøffer vandt sølv i 100 m. ryg i tiden 1.11.58, hvilket er særdeles flot. Endelig opnåede Lea Nilsson en 9. plads i 100 m. fly i tiden 1.34.70.