Avedøre I.F. i ord og billeder
Foredrag og gamle billeder i Avedøre-Selskabet på tirsdag
Avedøre Idræts Forening fylder som bekendt 75 år i år, og på tirsdag den 24. april, tager Avedøre-Selskabet/Lokalhistorie i Avedøre denne begivenhed op, idet Mette Kristensen fortæller om idrætsforeningens historie og om sine oplevelse med billeder og ord. Det foregår kl. 19.00 i Avedøre Kirke, Trædrejerporten 6. - Efter foredraget vil der blive lejlighed til at udveksle minder og mange gode historier, samt studere endnu flere fotos m.m, oplyser Kaj Nilsson fra Avedøre-Selskabet. - Interesserede er også meget velkomne til at tage egne billeder med, og vi håber på stort fremmøde. Der er gratis adgang og alle er velkomne.