Det gode liv – og sundheden

Mange mennesker stiller ofte sig selv spørgsmålet, om de nu har et godt liv. Svaret er nok forskelligt fra menneske til menneske, men spørgsmålet er lige relevant for os alle. Sådanne tanker opstår nok mest omkring særlige mærkedage, f.eks. børnenes konfirmation, bryllup, dødsfald blandt vore nærmeste, jubilæer og runde fødselsdage. Et af de hyppigste svar på spørgsmålet er formentligt: "Ja, så længe vi er raske og sunde og bevarer vort gode helbred, er alt godt." De mange definitioner på sundhed lader vi ligge i denne artikel, men vi kan blot konstatere, at det ikke alene omfatter fraværet af sygdom - på sjæl og legeme. Jo ældre man bliver, jo mere tænker man over sygdom, handicaps og skavanker - det er ikke noget nyt hverken i Hvidovre eller andre steder på kloden. Ethvert menneske er et produkt af egen historie, og har man fra den tidligste barndom f.eks. haft en handicappet mor eller far, en handicappet bror eller søster, så spiller overvejelser om handicap en stor rolle. Har en person oplevet meget alvorlig sygdom og død tidligt i livet, er dette måske den personlige dagsorden. I modsætning hertil vil mange mennesker, der ikke har sådanne oplevelser, måske synes, at denne dagsorden er langt væk. For nogle år siden skrev jeg, på opfordring af chefredaktøren, en nytårskronik i et dagblad med titlen "Det gode liv" - et emne, der ikke har én udlægning, men mange. Samme begivenhed kan anskues fra forskellige vinkler, og der kan netop i dette spørgsmål være stærkt modstridende interesser. Tænk f.eks. på en terrorhandling: Offer og terrorist kan aldrig have sammenfaldende interesser. Det, der er godt for terroristen, nemlig død og ødelæggelse blandt andre, kan aldrig være det gode liv for offer og pårørende. Det gode liv er ikke alene fravær af sygdom, men meget mere Den handicappede, den kronisk syge og den, der begrænses af et skrøbeligt helbred, kan meget vel have et godt og meningsfyldt liv. Det afhænger både af personen selv og hans/hendes omgivelser. Mens nogle mennesker, der f.eks. pådrager sig kroniske sygdomme, sætter sig i et hjørne og græder, kan andre med samme sygdom få ny styrke til at klare svære situationer, passe deres arbejde endnu mere omhyggeligt - og derved bevise, at handicap og kronisk sygdom ikke skal begrænse deres udfoldelser. Hvorledes man reagerer, er afhængigt af personen involveret - og der er ikke nogen rigtig eller forkert reaktion. Vi er - trods tidligere tiders forsøg på at ensrette os alle - forskellige, og følelser, tanker og overvejelser er individuelle. Sådan skal det være, og ingen kan ændre dette. Vi er skabt forskelligt, med forskellige reaktioner i samme situation, og sådan skal det være også i fremtiden. Men ligegyldigt hvorledes vi anskuer vores egen situation, er alvorlig sygdom formentlig aldrig ønskværdig. Vi søger at undgå alvorlig sygdom, og nogle gør mere end andre for at forebygge sygdom. Hvorfor der er forskel i bestræbelserne på at forebygge sygdom, kan man kun gisne om, men også her spiller det enkelte menneske historie og livssituation ind. Selv om det vil fremme folkesundheden meget, hvis alle stopper med at ryge, alle slanker sig til normalvægten, og alkohol aldrig bliver drukket, så vil alle sygdomme desværre ikke blive udryddet - men naturligvis reduceret kraftigt i hyppighed og omfang. Men vi er forskellige, og enhver medarbejder i sundhedsvæsenet ved dette - og bør acceptere dette. Forargelsen over, at der fortsat er mennesker, der bevidst undgår at forebygge sygdomme hos sig selv, er ikke brugbar til noget som helst. Den menneskelige frihed til at have laster - når de ikke skader medmenneskene -skal bevares, selv om man kan håbe, at friheden benyttes til at fremme egen sundhed og ikke det modsatte. I de seneste uger har jeg haft den glæde at være inviteret til at holde foredrag i såvel Ældrerådet som Aktivitetscentret her i Hvidovre. Jeg har mødt en række positive, glade og interesserede borgere med hver deres baggrund. Uanset om tilhørerne har fået noget ud af mine foredrag, så har jeg personligt lært meget ved de spørgsmål, der blev stillet, og de samtaler, jeg fik lejlighed til at føre. Der er stor interesse for sundhed blandt Hvidovres borgere, og forhåbentlig vil vort nye sundhedscenter, som ikke er et alternativ til vort almindelige sundhedsvæsen, bidrage til at stimulere denne interesse. Det gode liv er ikke kun bestemt af sundhed, men det hjælper.