Den motoriserede have

Mange haveejere er rigtig glade for elektriske haveredskaber, der kan lette nogle af de fysisk hårde og tunge arbejdsopgaver i haven. Producenterne er også opfindsomme, når det gælder om at finde nye produkter, der kan friste en maskinglad haveejer til at købe endnu et redskab til samlingen. Af og til fornemmer man, at nogle haveejere næsten opfatter disse redskaber som legetøj. Men statistikken over ulykker i haven, ikke mindst med motoriserede redskaber, viser, at der bestemt ikke er tale om ufarligt legetøj. Ikke legetøj Hvert år sker der ca. 4.000 fritidsulykker med haveredskaber i Danmark. Det svarer til mere end 20 ulykker om dagen i hele havesæsonen. De redskaber, der hyppigst er involverede, er hækkeklippere, plæneklippere og kædesave. Fingerskaderne dominerer og udgør næsten halvdelen af alle skader. Nogle skader er dog mere alvorlige end andre. Over 100 personer mister hvert år hele eller halve fingre eller tæer. Her er det bl.a. motorplæneklippere, der er særligt farlige for fingrene, som kan komme ind i rotoren, eller for tæerne, som man kan komme til at køre hen over. Der er altså al mulig grund til at følge sikkerhedsinstrukserne nøje og passe godt på ledninger osv. Man skal også sørge for, at børnene ikke har mulighed for at komme i nærkontakt med et elektrisk haveredskab og derved risikere at komme alvorligt til skade. Vis hensyn En anden ulempe ved de elektriske og motordrevne havemaskiner er, at de ofte er meget støjende. Som regel er det ikke noget, der generer ejeren af maskinen, men for naboerne kan støjen være en stor pestilens. Det motoriserede havearbejde bør derfor udføres med omtanke, og hvis der er regler i grundejerforeningen eller haveforeningen, skal man selvfølgelig lade være med at bruge maskinerne på andre tider end dem, foreningen har bestemt. Når alt det er sagt, er det vigtigt at huske på, at hvis man ellers sørger for at være tilstrækkelig opmærksom på risikoen og samtidig viser hensyn over for naboerne, så kan der være mange gode grunde til at anskaffe sig forskellige former for motoriserede haveredskaber, som kan spare på kræfterne i forbindelse med udførelsen af havearbejdet. Plæneklippere Man skal se sig godt for, når man køber plæneklipper. Meningen er, at den skal kunne klippe, så man får en ensartet græsplæne, men det kan ikke alle modeller klare. Man skal også forvisse sig om, at sikkerheden er i orden. Kniven skal stoppe, når der slukkes for motoren, og skjoldet skal være så stærkt, at det kan beskytte mod udkastede sten. Støj er et problem for mange plæneklippere. Nogle modeller larmer så meget, at de faktisk kan overdøve støjen fra en lastbil. Så højt et støjniveau kræver faktisk, at man bruger høreværn. Græstrimmere En græstrimmer kan tage over, hvor plæneklipperen må give op. Det vil sige langs kanter og mure, under buske og lignende steder. Den slår græsset af med en nylontråd, der slynges rundt med en hastighed på op til 200 omdrejninger hvert sekund. Når trådrullen skal udskiftes, koster det mellem 50 og 130 kroner. Der er forskellige ulemper ved en græstrimmer. Ofte er den meget støjende, og de fleste trimmere er fysisk belastende at arbejde med på grund af vægten. Desuden kan vibrationerne i håndtaget være et problem. Hvis fingrene begynder at snurre, eller huden bliver hvid under arbejdet, skal man holde op med det samme. Hækkeklippere Moderne hækkeklippere er i orden, hvad sikkerheden angår. Men der kan sagtens ske ulykker alligevel. Det kan f.eks. ske, hvis man ikke er opmærksom på hele tiden at placere ledningen, så man ikke kommer til at klippe den over. Det er længden på klingen, der bestemmer, hvor lang tid det tager at klippe en hæk. Men jo længere klingen er, jo tungere er den også og dermed sværere at håndtere. Når det gælder støj, er de batteridrevne klippere mest støjsvage. Til gengæld koster de næsten det dobbelte, og der er sjældent mere end en halv times arbejdstid i et fuldt opladet batteri. Kompostkværne Kompostkværne kan være nyttige til at skaffe sig af med haveaffaldet på en genbrugsvenlig måde. Kværnet affald giver en hurtigere omsætning til kompostmuld, og grenaffald kan bruges som dække i bedene. Desværre er støjniveauet for de fleste kværne så højt, at man nemt kan blive upopulær blandt naboerne. Mange kompostkværne larmer lige så meget som et fly, der starter på 100 meters afstand! Man skal også være opmærksom på, at mange private elinstallationer ikke er gearet til de 16 amperes sikringer, som flere kværne kræver, så der er flere grunde til at tænke sig om en ekstra gang, hvis man overvejer at anskaffe en kværn til haven. (LNB)