- Vi har bare landets bedste trænerstab...

Avedøre Monarchs har tilknyttet kapaciteten Claus Elming som ny Head Coach

Artiklens øverste billede
Den nye head Coach i Monarchs, Claus Elming har prøvet lidt af hvert indenfor amerikansk fodbold.

l AMERIKANSK FODBOLD: Siden den tidligere Head Coach Kim Ewé valgte at stoppe hos Monarchs i oktober måned 2006, har klubben intensivt ledt efter en ny Head Coach, som var i besiddelse af den fornødne kapacitet til at stå i spidsen for klubbens 1. hold. Dette har ikke været let, da klubben sætter en meget høj standard, når det kommer til trænere, som ansættes i klubben. - Det er derfor med stor glæde, at bestyrelsen i Avedøre Monarchs kan meddele, at klubben er blevet enig med Claus Elming om, at han tiltræder som Head Coach for Monarchs 1. hold med øjeblikkelig virkning, oplyser formand Tommy Andersen. - Vi har i vores søgen efter en ny Head Coach til vores 1. hold været kompromisløse. Vi ville have en person, som menneskeligt kunne passe ind i vores organisation, som besad en kæmpe football-viden, specielt på den offensive side og som havde forudgående erfaring med at være træner på højeste niveau samt havde en lyst og gejst til at være medvirkende til, at Monarchs kommer tilbage på toppen af amerikansk fodbold i Danmark efter to års titel-tørke. Vi udarbejdede en liste, hvorpå vi skrev de potentielle personer i Danmark, som vi mente kunne opfylde vores krav. Det var en meget kort liste, men øverst på den liste havde vi skrevet Claus Elming. Han var offensiv coordinator hos os i en periode, hvor vi vandt to Mermaid Bowls (Danmarksmesterskaber) i træk. Han kender vores organisation, han kender vores spillere, vi kender ham og ved hvad han står for... - Det var derfor med stor glæde, at Tommy Andersen tirsdag den 17. januar 2007 kl. 20.00 kunne præsentere Claus Elming som ny Head Coach for klubbens 1. hold. Claus Elming: - Nu skal Monarchs tilbage i toppen af dansk football, og jeg skal stå i spidsen for de anstrengelser. Med en fortærsket frase kommer det til at koste blod, sved og tårer. Men også hårdt arbejde fra alle i hele organisationen. Når man har vundet 3 danmarks-mesterskaber, som mange af spillerne har gjort, kan man godt blive mæt, men nu skal sulten tilbage, og efter finalen skal der gerne indtages et festmåltid! Ny udfordring - Jeg har ikke været Head Coach siden 1997 for Århus Tigers, så der ligger en gigantisk udfordring foran mig. Jeg glæder mig ustyrligt til at tage den op, nøjagtig som alle andre udfordringer livet byder på.. . Formand Tommy Andersen: - Sideløbende med at bestyrelsen forhandlede med potentielle emner som ny Head Coach, blev der forhandlet med en række andre trænere til de mange forskellige positioner, der er på et amerikansk fodbold hold. Monarchs havde held med at få hevet en af klubbens tidligere fantastiske defensive lineman og Coach Remzi Rasmussen hjem fra Spanien og få indgået en aftale med ham, således Remzi Rasmussen fremover skal fungere som holdets defensive coordinator og defensive line Coach... Trænerstaben - Monarchs fik indgået en aftale med den tidligere middle linebacker Jack Lieberoth, om at han skal fortsætte i klubben og fungere som linebacker Coach for 1. holdet, ligesom han vil hjælpe til på klubbens 2. hold. Klubbens U 16 Head Coach Mitch Waldo vil udover rollen som Head Coach for U 16-holdet fungere som defensive back Coach på 1. holdet. - Efter en sæson væk fra amerikansk fodbold er det lykkedes Monarchs at få indgået en aftale med Martin Meiner, som skal fungere som offensiv linie Coach. En stilling han tidligere har varetaget hos Monarchs. Martin Meiner bliver af mange i Danmark betragtet som den absolut bedste offensive linie Coach, der overhovedet er i Danmark. Lars Miltsten er også blevet tilknyttet 1. holdets træner-stab, hvor han vil fungere som special team coach... - Jeg er meget stolt over vores trænerstab. Vi har været gode og heldige med at få lavet aftaler med denne gruppe fantastiske mennesker. Det er helt klart en trænerstab, som ikke findes bedre i dette land. For at fuldende vores trænerstab skal vi have en runningback Coach og eventuelt også en receiver Coach. Det er selvfølgelig noget vi fortsat arbejder på...

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.