5.000 år gammel Hvidovre-historie

l Hvidovre har med kyststrækningerne og den gode landbrugsjord været bosat siden mands minde, og flere steder i byen har man fundet gamle stenalderbo-, grav- og lossepladser. De nye udgravninger på Avedøre Sletten sender os tilbage til starten af bondesamfundet 3300 f.kr og menes at været lergrave, hvorfra leret er blevet brugt til bygning af huse osv. Derefter har bondestenalderfolket fyldt hullerne op med affald, og derfor kan man nu finde keramik, dyreknogler, korn og stenværktøj som økse og skindskrabere i området, som iøvrigt snart bliver til to fodboldbaner. Det er hele historien bag Avedøre Landsbys tilbliven, som de to arkæologer fra Kroppedal Museum undersøger med hjælp fra de lokale arkæologi-amatører fra Tværpilen. - Der er ikke mange frie arealer tilbage i Hvidovre Kommune, og et af de frie områder er områderne omkring Avedøre Landsby. Her er der en unik mulighed for at følge udviklingen af oldtidsbebyggelsen helt frem til den stationære landsby, og området betragtes som et højt arkæologisk prioriteret område. At undersøgelsen så kan føre os helt tilbage til bondestenalder er særdeles interessant, fortæller Anne B. Hansen, Museumsinspektør, Afdeling for Arkæologi. Tydelige tegn på landbrug Det er den første halvdel af bondestenalderen fundene stammer fra. Tidsalderen fastslås ved hjælp af arkæologisk datering, da keramikens udsmykning, fundet af hvede korn og flintreskaberne dateres tilbage til perioden, 3300 f.kr. Derfor foretager man ikke den såkaldte kulstof 14-prøve. - I de her forskellige gruber har vi fundet hasselnøddeskaller og muligvis hvedekorn, som vidner om et folk, der har samlet bær/frugter og har dyrket jorden for afgrøder. Vi befinder os i en periode, hvor landbruget virkeligt har etableret sig, fortæller Lotte Sparrevohn, der er en af de to arkæloger med skeer og børster placeret i 5.000 år gammel Hvidovre-historie. Potteskår med tydelige mønstre finder de ude på Sletten, og den specielle måde keramikken er udsmykket på har tydelige aner fra den tidlige bondestenalder. Ornamentikken i leret er lavet ved brug af det, man i fagsprog kalder beviklet snor, som er presset ned i det våde ler, hvilket var typisk for bondestenalderen. Der er også registreret stenalderbopladser fra den sidste del af jægerstenalderen, der kaldes Ertebøllekultur, (5400-3900 f.Kr.) ved inddæmningen af Avedøre Holme. Flere udgravninger - Ved Stavnsbjerggård er der gennem årene både anlagt nyttehaver, støjvold og ridebaneanlæg. I dette område, som ikke er langt fra det aktuelle udgravningsområde (ca. 1 km), har Kroppedal Museum udgravet hustomter fra både perioden yngre bronzealder - førromersk jernalder (1100 f.Kr.-1. e.Kr.) samt to huse, der skal dateres til vikingetid. Naturvidenskabelige undersøgelser viser, at husene har været i brug i 700-800 årene - den tidlige vikingetid, beretter Anne B. Hansen, Museumsinspektør, Afdeling for Arkæologi. . I Hvidovre Kommune er der registreret to gravpladser fra romersk og ældre germansk jernalder (0-500 e.Kr.) begge beliggende mellem Landlystvej og området tæt ved Hvidovre Station.bak