Greve har en spændende trup
Assistenttræner i Greve Sten Ziegler om den forestående kamp
l FODBOLD: Ledere og trænere omkring Greve var på plads, da HIF i lørdags mødte HIK i Gentofte. Assistenttræner Sten Ziegler: - Vi glæder os til at komme i gang mod Hvidovre på lørdag. Vi har haft en god opstart, hvor vi desværre er løbet ind i nogle skader, men det gør man jo, og alligevel står vi med en god fornemmelse. Vi har bygget et godt og homogent mandskab op, som vi synes er lovende. - Der er mange nye og unge spillere, som vi allerede integrerede sidste år, og holdet blev bedre og bedre, som efteråret gik. Vi er stadig med fremme og er der, hvor det er sjovest at være. Da vi startede sæsonen kiggede vi meget ned, men tingene udvik-lede sig rigtig godt for os. Vi har lært en masse og er inde i en god udvikling, så vi ser frem til at møde HIF. - Kampen på søndag, og det gælder især den første, bliver givetvis præget af tilfældigheder. Det er den første rigtige prøve, hvor man skal vise, at man har forberedt sig grundigt og så på et underlag, som man ikke helt kan regne med. Det indbyder til tilfældigheder og de berømte små marginaler. Men kampen skal nok få både spænding og intensitet. eb