Badeværelse eller velværelse

Artiklens øverste billede
Velværelset skal være stort og med spabad.

Mange oplever hverdagen som travl og stressende. Derfor føler vi behov for at forkæle os selv, når vi endelig har fri. Et af de steder, hvor vi kan slappe af og have det rart, er i badeværelset. Her er der mulighed for at forkæle sig selv og lade op til et aktivt familie- og arbejdsliv. For at fungere optimalt som en oase i hjemmet skal det gamle badeværelse laves om, hvis man lytter til dem, der følger godt med i tendenserne inden for boligindretning. Badeværelset skal omdannes til et velværelse, hvor dejlige dufte, behagelige lyde, blødt lys og stilrene, funktionelle møbler tilsammen kan levere en oplevelse, og samtidig skal rummet være anvendeligt. Der er altså tale om, at badeværelset bliver opgraderet til et nydelsesrum, hvor der er plads til hele familien. På en og samme tid kan børnene plaske i spabadet, mor lægge make-up og far barbere sig. Begrebet velværelse blev oprindeligt lanceret af køkken- og badeværelsesproducenten Kvik, som i dag bruger ordet som varemærke. Harmoni og god plads Skal man mere præcist beskrive, hvordan et badeværelse skal se ud for at leve op til betegnelsen velværelse, så må det vigtigste nok være, at rummet er betydeligt større end den type badeværelse, de fleste af os er vant til. Faktisk mener mange, at et velværelse skal være på mindst 16 kvm. At der er brug for så meget plads, forstår man, når man hører, at der i et rigtigt velværelse skal være et fritstående kar eller spabad. Der skal selvfølgelig være varme i klinkegulvet, og brusekabinen skal også være beklædt med klinker. Der skal være rigeligt med skabe til diverse ting og sager, så den afslappede stemning ikke bliver forstyrret af deodoranter, halvtomme parfumeflasker, stabler af toiletruller eller bunker med rene eller snavsede håndklæder. Det skal nemlig være sådan, at de ting, der står fremme, skal fremhæve stemningen, hvorimod resten skal gemmes væk i skabene. Toilet og bruser - og der må meget gerne være to brusere - skal helst være afskærmet fra resten af rummet, og der må meget gerne være to håndvaske. Desuden kan der i velværelset være en bænk eller lænestol til lidt afslappende læsning efter badet. Et gulv-spejl hører sig også til, og så er tv, radio og dvd også med til at gøre badeoplevelsen mere mangfoldig. Farvevalget skal være lyst, og det er i det hele taget vigtigt, at helheden fremstår lyst og rummeligt med rene linjer, sådan at velværelset hele vejen igennem er præget af æstetik og kvalitet. Gør noget her og nu Har man ikke plads, råd eller lyst til at give sig i kast med at indrette et velværelse, er der mange andre muligheder for at forbedre det gamle badeværelse uden at skulle rive vægge ned eller udføre andre drastiske ting. Faktisk kan badeværelset godt blive til lidt af et velværelse med relativt enkle midler. Ryd op i badeværelset og overvej, om alle de ting, der står fremme i badeværelset, er med til at gøre rummet hyggeligt. Er det ikke tilfældet, så stil dem ind i et skab. Det er med til at skabe plads i badeværelset, og det giver mere ro. Prøv også at overveje, om badeværelset kan blive mere rummeligt ved at flytte f.eks. deodoranter og spejl til soveværelset, hvor man så kan lave en siddeplads ved et lille bord, som kan bruges, når der lægges make-up osv. Sørg for at have ens håndklæder, og brug stilrene og kun enkelte møbler. Stemningen kan også forbedres ved at udskifte de elektriske pærer med softtonepærer, ligesom man kan forsøge sig med brug af levende lys, og en elektrisk håndklædetørrer kan sørge for, at badeværelset ikke lugter fugtigt. Spørg en arkitekt Planlægger man en stor eller mindre ombygning af badeværelset, er det en rigtig god ide at tage en arkitekt med på råd. Arkitekten kan bistå med at gennemgå ønsker og behov og skitsere forskellige mulige løsninger, som man måske ikke selv har tænkt på. Senere i fasen kan arkitekten bl.a. hjælpe med at indhente og vurdere tilbud fra håndværkere, indhente byggetilladelse og styre gennemførelsen af byggesagen. Det er også vigtigt at være opmærksom på, hvordan vægge, gulv og loft rent teknisk er konstrueret, så man ikke går i gang med at gennemføre ombygninger, som konstruktionerne ikke kan klare eller ikke er egnede til. Også her er det en stor fordel med professionel assistance fra en arkitekt, som har erfaring med at indrette badeværelser. (LNB)

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.