Frit skolevalg - hvad er argumentet?

l Hvad det frie skolevalg helt præcist har betydet for Hvidovres skoler er vist lidt usikkert. Men et geografisk faktum er det, at Holmegård, Risbjerg og Dansborg hører til blandt de mere søgte, mens Enghøj, Engstrand og Frydenhøj har oplevet en nedgang i elevtallet. De klapper ikke i hænderne, skolefolkne. De er ikke begejstrede for det frie skolevalg. Det er da også forfærdeligt at folkeskolen - efter 200 års virke - endnu ikke virker! Når forældre frit kan vælge folkeskole, sender de mærkværdigvis ikke deres børn hen, hvor de forventes at få de ringeste kundskaber. De sender, ikke overraskende, ungerne hen, hvor de forventes at få de bedste kundskaber. 17 procent af de kommende børnehaveklassebørn i Hvidove er tosprogede. Og selv om det nok ikke er politisk korrekt at skrive det højt, er situationen altså således, at skolernes etniske sammensætning er det parameter, som de ressourcestærke danske familier først kigger på, når der skal vælges skole. Det frie skolevalg giver ikke dygtigere skoleelever, bare dyrere skoler. Det er konklusionen i en ny afhandling fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Resultatet i rapporten strider mod forestillingen om, at en øget konkurrence på skoleområdet skulle give billigere og bedre skoler. Til gengæld opstår der i slipstrømmen ofte nogle formentligt utilsigtede virkninger såsom højere udgifter, mere socialt og etnisk opdelte skoler og et højere gennemslag af den sociale arv. Der kan naturligvis være andre gode grunde til at beholde et frit skolevalg. Men hvis ikke man kan forvente dygtigere elever - hvad er så argumentet?