Hærværk mod bibliotek
Et vidne underrettede politiet klokken 22.45 nytårsaften om en gruppe unge menneskers hærværk mod Avedøre Bibliotek. Det var 2-3 personer ud af en flok på 10-15 unge mennesker af anden etnisk herkomst, som knuste 3 ruder på bygningen i Hjulmagerporten. Da politiet ankom til gerningsstedet kunne de konstatere omfanget af hærværket, men de unge var forsvundet. Hvidovre Vagtservice blev tilkaldt, og de lukkede vinduesfagene af med træplader.