Talentskole i Rosenhøj
Mange års gode erfaringer med udvikling af unge i Rosenhøj danner ny skole
l FODBOLD: Listen over spillere, der har fået deres fodboldopdragelse i Rosenhøj og har drevet det vidt er ualmindelig lang. Starter man med landsholdsspillerne brødrene Martin og Michael Johansen og slutter den foreløbige ring med Daniel Agger, så viser det lidt om den spændvidde, den forholdsvis beskedne klub i et boligkvarter har. Den udvikling tager man nu endnu mere alvorlig i Rosenhøj, idet man nu har etableret en decideret talentskole. Talentskolen ledes af træner David Petersen, der også er træner for klubbens juniorer. - Der er brug for, at vi gør en ekstra indsats for nogle af vore mange talenter, så de kan få de maksimale forhold til at udvikle teknik og spilforståelse, siger tovholder og hovedbestyrelsesmedlem Jørgen Kruse. - Vi arbejder blandt andet med at indbyde forskellige dygtige trænere og tidligere landsholdsspillere til at komme og give de unge en oplevelse og et indblik i, hvad der kræves. Vi har samtidig indgået en sponsoraftale med Jyske Bank på Hvidovre 87 A, og den løber over 2 år. Den betyder, at samtlige 25-40 udvalgte spillere og trænere får specielt træningstøj, som de anvender, når de er i fodboldskole. Vi er glade for, at Jyske Bank var med på ideen og økonomisk bakker den op... eb