Industriens historie
HvidovreBibliotekerne og Historiens Hus markerer Industrikulturens År
Før industrisamfundets fremkomst var Hvidovre blot en lille flække, en landsby langt fra Københavns centrum. Men med opførelsen af virksomheder i randområderne blev byerne større, og landskabet ændrede sig - også for Hvidovre. De 500 indbyggere blev til 50.000, og de åbne marker blev til et bylandskab. De færreste ved i dag, at Hvidovre er bygget på stumperne af lysthuse opført af flittige og fattige mennesker, der ulovligt og på selvgjort manér grundlagde en del af byens udtryk. Dette Hvidovre blev fulgt op af efterkrigstidens drøm om at skabe rammerne om det gode liv i forstaden, og nu er industrialismen pludselig blevet fortid. Det er den del af Hvidovres udviklingshistorie, som i år vil være i centrum for en række arrangementer, som HvidovreBibliotekerne og Historiens Hus står bag. Vi forbinder normalt slet ikke kulturarv med industrikultur. Det er et paradoks, når man tænker på, hvordan industrien på alle måder har påvirket vores måde at leve på og vores krav om velfærd. Historiens Hus og HvidovreBibliotekerne har netop valgt at sætte et særligt fokus på Industrikulturens År fordi det rummer muligheden for at sætte Hvidovre klarere på det kulturhistoriske landkort. I årets løb vil der blive en række arrangementer, som bliver annonceret i Hvidovre Avis. Det første arrangement foregår mandag den 19. februar i Avedørelejren, men mere om det i næste udgave af Hvidovre Avis.