Hospitalet, posten og rygning - set indefra

Bente Danklefsen kan huske dengang Frihedskroen eksisterede, der gik hun til dans, og grøfterne på hver side af Hvidovrevej fulgte hun til børnehaven i Hvidovregade. Et pensioneret livsstykke, som har oplevet mangt og meget gennem sit liv i Hvidovre, men fornylig skulle hun så ufrivilligt prøve kræfter med Hvidovre Hospitals diskuterede infektionsparametre, postvæsnets omdeling af post og det totale rygeforbud. Tre af hovedemnerne til en god diskussion blandt hvidovreborgere. Hasteindlagt Efter flere dages maveonde, sendte lægevagten Bente på hospitalet, og hun blev indlagt med tarmslyng og udsigterne til et liv med stomi-pose blev en realitet. Indlæggelsen ville vare 8-10 dage, og så skulle tilværelsen i Risbjerggård Andelsboligforening fortsætte ufortrødent. Men sygehusinfektionen ramte den ældre dame, og opholdet blev til et to måneders forløb. Mange har givet udtryk for deres utilfredshed overfor de midlertidige tilværelser på hospitalet, der selvfølgelig bliver forstærket af utilpashed og uvante omgivelser - som følge at et givent sygdomsforløb. Men denne brokken nikker Bente ikke genkendende til. - Jeg fik sådan en god behandling, og rengøringen kom hver dag, så alt var iorden. Jeg har kun haft gode oplevelser derude, og jeg vendte da også tilbage, efter jeg var kommet igang igen med en æske chokolade til det flinke personale, og det var de så glade for, fortæller hun smilende fra sin lænestol med kaffekop og hjemmerullede cigaretter indenfor rækkevidde. Kun et kritikpunkt: - Men maden var under al kritik, den var så ringe, når hun at tilføje inden kaffen glider ned gennem halsen - og den er bedst kold. Den slags kritik er ikke hverdagskost i munden på livsstykket, som altid tager en positiv indgang til livets finurlige ledder og kanter. Elendig hospitalsmad - Aldrig har jeg spist så mange stykker rugbrød med hamburgryg og italiensk salat, det var det eneste de kunne lave! Ordene er bestemt ikke lovprisende om det nye gourmetkøkken på Hvidovre Hospital, hvor patienten selv kan vælge sine måltider fra et menukort. Bente er mildest talt dybt skuffet over systemet, som skulle mindske spild og ikke mindst give de sengeliggende en herlig madoplevelse. Men kvinden kan berette om stenhårde fiskefiletter, kold og forkert anrettet mad, som ikke stemte overens med det bestilte. Så hun fik derfor sine børn til at medbringe mad, når menuen ikke stod på gris og italiensk salat. Det dovne postbud At hele andelsforeningen ikke har fået post i ugen op til jul og fire gange efter nytår er én sag, men for den hjemvendte pensionist på 2. sal er det ikke de udeblevne julekort, som tynger hendes glade sind, men derimod pakkepostens dovenskab og frækhed. Fra sin stol i stuen blandt billeder af familie og diverse figurer - keramiske som syede - kan hun hurtigt nå døren, når posten ringer på dørtelefonen. Det gjorde hun også den dag, hvor hun ventede en ny sending stomi-poser, og havde derfor aflyst vasketider i vaskekælderen for at være hjemme til at modtage det vigtige udstyr. På dagen, hvor pakken skulle arrivere skete der ingenting, og Bente måtte tage en dag mere i lejligheden, og da posten så endelig ringede på, og hun trykkede manden ind i opgangen, så var pakkeposten i færd med at trille ud af indkørselen. Ikke engang 15 sekunder lod han vente på sig, så tvivlen melder om han overhovedet gad at gå op på 2. sal med posten. Gennem brevsprækken næste dag modtog hun så et "dumt" brev om, at hun kunne hente pakken på posthuset i den anden ende af byen. - Min datter forklarede dem også situationen på posthuset, at jeg ikke bare kan flyve rundt og hente pakker, fortæller Bente, som priser sig lykkelig over at have børn som kan klare den slags ting, mens hun fyrer op under en af de hjemmerullede. Rygestop og en iskold Tuborg - Ved du hvad? Jeg røg ikke én smøg i de to måneder jeg var indlagt, og det rørte mig ikke. Men selvom jeg normalt ikke drikker, så fablede jeg da om nydelsen af en iskold Tuborg, mens jeg lå der på lejet, griner Bente, der virkeliggjorde sin ønsketænkning med det samme hun kom hjem. - Og aldrig har sådan en dejlig Grøn Tuborg smagt så godt, det siger jeg dig, nøj den var go'! Og så røg jeg en smøg, hvor min søn spurgte, om jeg ikke blev svimmel. Men overhovedet ikke - det var skønt. Hele familien ryger undtagen svigersønnen, og datteren forsøgte også at stoppe, men manden bad hende starte igen. - Hun blev simpelthen så ked af det fra den dag, hun stoppede, og da hun startede igen, så var humøret oppe, ler Bente i skæret fra gulvlampen, mens skyggerne bliver lange på Hvidovrevej. Lungerne fejler ikke spor hos "veteranen", det er dokumenteret og lægerne tror ikke på, at hun ryger 10-15 cigaretter om dagen. Der er en hengiven bankospiller gemt i damen, og hun kan ikke lade være med at grine, når hun tænker på de 25 mennesker ud af et par hundrede, som sidder alene i medborgersalen, mens resten inklusiv hende selv, står ude i kulden og damper. Men rygeforbuddet rører hende ikke, og hun er altid kommet i hjem, hvor man ikke ryger, så det er ingen problem de par timer, hun ikke må ryge i offentligt rum. Gode mennesker har det godt Hele boligforeningens Bente er igen fit for fight kort tid efter hendes hjemkomst fra hospitalet i november, og dette skyldes hendes livssyn, smittende glæde og ikke mindst familie og naboer, som i den "svære" tid gengældte kvindens altid hjælpsomme og støttende sjæl.bak