Har du set en Fiat Punto
Ved en stribe villaindbrud i Hvidovre tirsdag den 6. marts er der i flere tilfælde set en sølvgrå Fiat Punto, hvis nummerplade starter med MD35… I køretøjet har vidner set to unge mænd med kasketter. Gerningsstederne er som følger; Perlevej, Søstjernevej, Guldbærvænget, Ajax Alle, Strandegårdsvej samt forsøg på indbrud i villa på Sdr. Kystagervej. Tidsrummet er fra kl. 07.50 til kl. 16.15. Kostervalg; tre stk. Fladskærms-tv, Playstation, projektor, parfume, mobiltelefon, julepynt af mærket Georg Jensen samt nogle levende krybdyr. Har du evt. oplysninger til sagen så kontakt Hvidovre Lokalpoliti tlf. 36 32 14 48