Vore valgløfter bliver indfriet
- Det er ikke kun omkring skattestoppet, vore valgløfter er blevet indfriet. Vi gik til valg i 2005 på bl.a. at give ældreplejen et løft, få ny lov om folkepensionen, en ældrecheck, samt skabe et mere effektivt sygehusvæsen, og de dele er opfyldt... Det understregede formanden for Venstre i Hvidovre, Leon Tilgaard, på generalforsamlingen i onsdags i Lille Friheden. Der var genvalg til Poul C. Poulsen, Gunvor Bruus, Ruddi Elkjær og Palle Erskov, og nyvalg af Per Møller, der afløste Hans Lyndrup, der ikke ønskede at fortsætte. Som 1. suppleant nyvalgtes Anette Sjøbeck, mens Bent Lehrmann blev 2. suppleant. Bestyrelsen konstituerer sig i løbet af den kommende uge. Bent Hansen blev formand for Kandidatudvalget, og Gunvor Bruus, Poul C. Poulsen, Bjarne Nissen, samt Christian Baarsøe Pedersen og Anne Christine Mølkjær, - de to sidstnævnte fra VU Vestegnen -, blev valgt som medlemmer af udvalget. Endelig blev formanden Leon Tilgaard valgt til Regionsrådet, og kb-gruppeformanden Peter Broholm og Leon Tilgaard blev udpeget som delegerede til partiets landsmøde. m-