Bare dumt at vi tabte!

Flot kamp af HIF i Lyngby, et 1-0 nederlag, men klart overtag efter fire udskiftninger i 2 halvleg

l FODBOLD: Det var tydeligt, at HIF-mandskabet var nervøse for en vinterkold dukkert i det første kvarter af lørdagens testmatch mod det sprudlende Lyngby-hold. Ugen forinden havde de jo været klart bedst mod Brøndby og vundet 3-2, så der skulle passes på med både livrem og seler i det bagerste HIF-forsvar. Men efterhånden som kampen skred frem, fandt man da ud af at Lyngby-spillerne ikke var overmennesker, og på de sidste 20 minutter, hvor HIF var spilstyrende og rent faktisk havde to 100 procent, godt gennemspillende målchancer, kunne kampen såmænd godt være endt uafgjort. - Det var en rigtig lovende indsats, som beviste, at vi godt kan være med i 1 divisionstempoet, bemærkede Hvidovre Fodbold-direktøren Michael Christensen. - Det var bare lidt dumt, at vi tabte ovenpå den flotte 2. halvleg, hvor jeg især bemærkede, at vore unge indskiftede spillere gjorde det rigtig godt. Harmonika-taktik I starten af kampen var HIF-forsvaret hårdt presset, men det bagerste forsvars "harmonika-taktik" med Jesper Skak Nielsen, Overgaard og Jesper Kristoffersen , der trak sig indad når de blev angrebet, fungerede ganske godt. I starten havde J.K. dog problemer med sine indgreb og afleveringer, men han spillede sig op som kampen skred frem. Den unge venstre back Johnny Bruun gjorde det heller ikke så dårligt. Svagest i billedet stod nok de to kanter Ayoub Sørensen og Mikail Anli, skønt de blev godt fodret af HIF`s bedste på midtbanen, tilbagevendte Rasmus Wulff. Angrebsmæssigt havde Brian Andreasen og Benno Petersen svære betingelser. Lyngby fik scoret 5 min. ind i 2. halvleg, hvor Mads Hamberg, der ellers havde spillet fejlfrit med flere gode redninger, ikke kom ud til et hovedstødsindlæg. Stor udskiftning og forvandling Kort efter kom den store udskiftning hos HIF med Kasper Gørsvig og Jonas Kallehauge på midtbanen, og de to unge Patrick Jensen og Nikolaj Harms i angrebet. Lad det være usagt om Lyngby havde "gearet lidt ned", men udskiftningen gav i hvert fald en forvandling i spillet. Nu var det HIF, der havde overtaget, og bl.a. Benno Petersen og Patrick Jensen havde chancer de burde have scoret på. Grund til optimisme Lyngby var i stærkste opstilling, de havde endda forstærket sig i forhold til Brøndby-kampen med de to tidligere Vejle-folk, Lennart Lynge Larsen og Jakob Bresemann (tidl. HIF), ligesom de havde fået Tobias Mikkelsen fra U-21-landsholdet hjem. Det sætter HIF’s indsats i relief, og når man oveni betænker at stærke spillere som Hjortshøj, Lundby og Drost ikke var med i lørdagens 14-mands-trup, må det give nogen optimisme med henblik på forårets kommende oprykningsslutspurt i 2. division. Sluttelig bare et lille hjertesuk: Hvis fodboldkampe skal vindes, må der selvsagt sparkes mere på mål, også fra kanten af feltet. Det er som, om bolden skal spilles helt ind i netmaskerne! mads-

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.