Tyveknægte røg heroin
lStor ros til en opmærksom borger, som alarmerede politiet, da en bil med mistænkelig høj hastighed ankom til en adresse i de høje numre på Hvidovrevej, og tre mænd forlod køretøjet hurtigt. Politiet kunne konstatere at bilen var stjålet ved et indbrud i Roskilde, og man opsøgte straks de tre mænd i en nærliggende lejlighed. I boligen var de tre tyve og beboeren i færd med at ryge heroin, da politiet mødte op på adressen, og alle blev taget med på stationen. I hjemmet fandt man tyvekoster, og bilnøglerne til den stjålne bil havde en af de anholdte på sig.