Skak for børn
Avedøre Bibliotek gentager tidligere års succes - med en skakturnering. Er du mellem 8 og 14 år og kender du de vigtigste regler, så kan du på lørdag d. 21. april kl. 11.00 – 13.00 komme og deltage i Avedøre Biblioteks spændende skakturnering. Finn Gjerulff fra Hvidovre Skakklub er dommer ved dagens korte turneringer, og vil instruere og give gode råd og tips. Du er måske heldig eller dygtig at vinde en præmie. Danske Bank, Strandmarks Afdeling har igen i år udsat pæne præmier til de bedste placeringer. Du kan tilmelde dig på Avedøre Bibliotek eller på tlf. 36 34 36 04. Hvis du vil vide mere om skak for spillere i alle aldre, kan du besøge Hvidovre Skakklubs hjemmeside. Og husk, at skak er for både drenge og piger.