Mød Hvidovres sundhedschef
De, der ikke fik en plads første gang Henri Goldstein var på "Talerstolen", får nu chancen
Hvidovres nye sundhedschef, overlæge dr. med., Henri Goldstein, kan trække fulde huse, når han fortæller om Hvidovres nye sundhedscenter og ideen bag projektet. Derfor gentager Ældrerådet succesen med sundhedschefen og byder endnu engang på møde, denne gang på tirsdag den 6. marts kl. 15.00. Henri Goldstein fortæller på underholdende og festlig vis om sit arbejde og om det nye sundhedstiltag i Hvidovre. Efterfølgende vil der være åbent for debat og dialog med sundhedschefen. Adgangskort kan hentes i Huset på Hvidovrevej 253 B mandag og onsdag fra kl. 10.00 til 12.00 og tirsdag fra kl. 13.00 til15.00, eller så længe adgangskort haves. Arrangementet foregår samme sted.