17 årig med lig i lasten
En påkørsel af en anden bil på Statoil ved Kettevej - blev til hele fire sigtelser. Gerningsmanden på blot 17 år blev fanget i en stjålet bil på Brøndbyøstervej. I lørdags klokken 15.50 skete der et færdselsuheld på Statoil-tankens område. To mænd i en bil påkørte et andet køretøj og stak af fra gerningsstedet. Den påkørte noterede sig registreringsnummeret og kontaktede politiet. Synderen og passageren tog flugten ad Avedøre Havnevej mod Gl. Køge Landevej. - Vi får hurtigt øje på bilen, da en patrulje sætter en eftersøgning igang og bringer bilen til standsning på Brøndbyøstervej. Den ene af de pesoner er imidlertid stukket af, men vi kan konstatere, at den anholdte er en 17 årig "gammel" kending af politiet, og vi kender til den anden persons identitet, oplyser Peter Yttesen fra Ordenspolitiet. Den unge mand kunne man hurtig kæde sammen med et tyveri af benzin for 460 kroner på Hydro-Texaco, Biblioteksvej, kort forinden anholdelsen. Derudover havde han naturligvis intet kørekort og blev samtidig sigtet for brugstyveri af bil og flugt fra færdselsuheld.