Udstiller ikoner
Kunstneren Hasse Kjellander udstiller nu sine meget smukke ikoner på Hvidovre Hovedbibliotek. Han fortæller således om hvordan han fremstiller dem: - Jeg skærer ikonerne i smukke og dekorative former efter originalerne. Derefter maler og dekorerer jeg billederne med en særlig lak og for nogles vedkommende med en guldkant, så de fremtræder smukke og dekorative. Hvert enkelt ikon er unikt, både med hensyn til udskæring, størrelse og bemaling. Motiverne er de oldkristne og byzantinske ikoner samt nogle af de bedste malerier med kristne motiver. Udstillingen kan ses fra den 8. til den 27. januar.