Vi må holde øje med at det kommer til at fungere ordentligt...

Formanden for Ældre Sagen om overflytning af sundhedssektoren til kommunen, indkøbsordningen og demensarbejdet

Artiklens øverste billede
Ældresagen holdt årsmøde i medborgersalen marts 2007.

l - Selv om der ikke blev ændret noget geografisk ved Hvidovre Kommune ved den store omlægning i januar, betyder det bestemt ikke, at alt er som før... Det understregede formanden Erik Brandt ved årsmødet i "Ældre Sagen i Hvidovre" i Medborgersalen i torsdags. - Der er blevet overført en masse opgaver til kommunen fra de nedlagte amter, ikke mindst på sundhedsområdet, sagde Erik Brandt. - Det må derfor blive en hovedopgave for vort ældrepolitiske udvalg at holde øje med, at det kommer til at fungere ordentligt. Her kan det gode samarbejde, som vi har med Ældrerådet, vise sig meget nyttigt, så det skal vi arbejde på at bevare og udbygge. Behov for nye kræfter I sin beretning oplyste formanden, at lokalforeningens medlemstal er stabilt med svagt stigende tendens, ca. 4.916 medlemmer, hvilket er en fremgang på 135 i årets løb. - Vi har dog det problem, at komiteen er ved at "blive for gammel", tilføjede Erik Brandt. - Jeg har selv været formand i næsten otte år, og jeg er langtfra den ældste i ledelsen , så der kan hurtigt vise sig behov for nye kræfter. Formanden kunnne dog glæde sig over, at et orienteringsmøde i januar havde resulteret i, at man ved årsmødet kunne foreslå to helt nye frivillige til de ledige pladser i komiteen. Svagheder i indkøbsordningen Det ældrepolitiske udvalg havde holdt 10 møder i årets løb. - Det største emne har været den nye kommunale indkøbsordning for svage medborgere, hvor vi har påpeget forskellige svagheder, fortsatte Erik Brandt. - Der er skrevet adskillige breve til socialudvalget, og der har været møde med dets formand. Vi har opnået, at informationen til borgerne er blevet forbedret væsentligt, og der er afsat et beløb til særordninger for personer, som ikke umiddelbart passer ind i det almindelge system. Formanden udtrykte også glæde over at Ældrerådsvalget sidste forår gav et resultat, som man fandt meget tilfredsstillende, nemlig at Grete Hagedorn fra Ældre Sagens ældrepolitiske udvalg blev valgt ind, og endda blev næstformand i rådet. Han pegede ligeledes på, at man havde et udmærket samarbejde med formanden Flemming Cramer-Larsen. - Grundlæggende har jo både Ældrerådet og Ældre Sagen til opgave at arbejde for kommunens ældre borgere, og når vi arbejder sammen, opnår vi naturligvis meget mere, end hvis vi spreder kræfterne. Demensarbejdet Omkring omsorgsarbejdet fastslog formanden, at det året igennem har kørt i samme gode spor som tidligere: - Der falder naturligvis hele tiden frivillige fra, men der kommer heldigvis nye til i nogenlunde samme tempo, så vi klarer stort set at følge med efterspørgslen. Den sociale lovgivning om kommunal støtte til frivilligt socialt arbejde, har vi megen gavn af. Alt vort demensarbejde financieres ad den vej, og kommunen hjælper også vore besøgsvenner med penge til befordring. - Sidste år søgte vi om et større beløb til en uges ferie for de demente. Vi fik en del penge men slet ikke nok, idet kommunen principielt ikke vil betale for bespisning. Men med en beskeden brugerbetaling og en meget stor indsats fra demensaflasternes side, lykkedes det alligevel at gennemføre projektet. Det var flot klaret, bemærkede Erik Brandt. Formanden sluttede af med at takke de ihærdige klubledere, der står for Ældre Sagens mange aktiviteter: - Her mødes medlemmerne uge efter uge, år ud og år ind, omkring en fælles interesse, og her opbygges der virkelig venskaber og sociale netværk, sluttede formanden. mads-

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.