Superstart på det nye år
Attack fik en drømmestart på 2007 med sejr i årets første kamp mod topholdet Hafnia
l FLOORBALL: Modsat Hafnia havde Attack ikke været i aktion i sidste uge og havde derfor ikke spillet kamp siden midten af december måned. Det var dog ikke til at se på Attack spillerne, der igen mod Hafnia spillede en af sæsonens bedste kampe. - I kampens første periode var det således også Attack, der var farligst, mener Sune Odér fra holdet. - Men begge målmænd havde en god dag, og derfor forblev første periode mål-løs. Første halvdel af anden periode fortsatte på samme måde, men Hafnia bragte sig foran 1-0, inden jeg fik udlignet. Kort efter var det Stefan Hedorf, da han fik straffet en fejl i Hafnia-forsvaret, og sikkert scoret til 2-1, hvilket også blev slutresultatet på anden periode... - Attack fik en drømmestart på sidste periode, da Martin Willén, efter blot 58 sekunder, fik sat bolden helt oppe i krogen efter en hurtig Attack- kontra. Blot fire minutter senere øgede selvsamme Willén til 4-1 efter endnu en kontra... - Denny Fröjdh scorede til 5-2 med halvandet minut tilbage af kampen og lukkede og slukkede en meget flot kamp af Hvidovre Attack... eb