Topmøde på Vestegnen
Vestegnskommunerne i tæt samarbejde om en erhvervsstrategi for Vestegnen – den 16. april mødes omkring 300 personer til Erhvervstopmøde om fremtidens erhvervsudvikling
l I Vestegnssamarbejdet – som indtil 1. januar 2007 hed Erhvervsknudepunktet Hovedstadens Vestegn – har der formelt i et år været nedsat en tværkommunal embedsmandsgruppe – kaldet Planforum . Kommunerne i Vestegnssamarbejdet har tidligere i samarbejde med Miljøministeriet udarbejdet en rapport om revitalisering af Vestegnens ældre erhvervsområder. I forlængelse af dette udarbejdede Planforum – i efteråret 2006 – en Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen. Med kommunalreformen skal kommunerne samarbejde om de forhold, der tidligere blev fastlagt og styret gennem regionplanerne. Topmøde Realdania Fonden og Miljøministeriet inviterede danske kommuner til at fremsende projektforslag med relation til den forestående kommuneplanrevision i 2009, med mulighed for støtte med op til 500.000 kr. Planforum fremsendte projektforslaget "Erhvervsstrategi for Vestegnen" og projektet blev valgt som et af fem projekter. Hovedvægten i projektet er et Erhvervstopmøde, der finder sted den 16. april 2007, hvor det er planen, at 250-300 personer fra områdets kommunalbestyrelser, virksomheder og erhvervsorganisationer skal mødes for at diskutere og prioritere hvilke temaer, der er de vigtigste for erhvervsudviklingen på Vestegnen. Det forventes, at resultatet af Erhvervstopmødet vil bidrage væsentligt til formuleringen af den efterfølgende fælles strategi for erhvervsområderne på Vestegnen. En strategi, der skal indarbejdes i Hvidovre Kommunes Planstrategi for 2007. Repræsentanterne fra Hvidovre i Erhvervstopmødet bliver Økonomiudvalgets medlemmer og kommunaldirektør, Jens Frederik Jørgensen. oas