Clausen udstiller på hospitalet
Lige nu, to udstillinger på Hvidovre hospital
Kunstneren, gøgleren og filmmanden, Erik Clausen, er lige så god til at lave kunst som han er til at lave film, det kan man nu ved selvsyn forvisse sig om ved en udstilling på Hvidovre Hospital. - Hans malerier er spængfyldte med energi, ja nærmest lysende, og hans sociale angagement fornægter sig heller ikke i malerier. Se for eksempel hans serie af sort/hvide billeder med udråb, som de fleste nok vil kunne kende fra deres barndom, f.eks. 'indrøm', 'kom så' og 'Go-nat', fortæller Lisa Kjær , kunstkonsulent på Hvidovre Hosptial. - Hans farveskala er dynamisk og altid tro mod motivet, farverne går fra det krasse gule til det stille blå. Erotikken fornægter sig heller ikke i hans kunst, kvinderne er alle skildret med varme og humor. Udstillingen kan ses i Vandrehallen på Hvidovre Hospital indtil den 15. februar. Samtidigt med Erik Clausen udstiller designeren, Jannike Toftegaard, sine håndsyede sko under titlen "Drømme" Der er pigedrømme, drengedrømme, engledrømme, skovtursdrømme, vilde drømme, opsat som tablauer hvor skoene indgår. Denne udstilling kan også ses indtil torsdag den 15. februar. Udstillingerne har åbent fra Kl. 8.00 til 20.00.