Forældre er tilfredse med dagplejen

Resultaterne af svarene fra efterårets spørgeskema viser, at hele 96 procent af forældrene er tilfredse med deres børns dagpleje.

l Samtlige 186 forældre, som har børn i Dagplejen modtog i oktober et spørgeskema. Det var Hvidovre Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning, som ønskede at høre, om forældrene var tilfredse med dagplejen. Mandag den 27. november var sidste frist for aflevering af det udfyldte skema og over halvdelen af forældrene bidrog med deres svar. Social- og Sundhedsforvaltningens brugerundersøgelse af dagplejen havde først og fremmest til formål at undersøge og kortlægge forældrenes tilfredshed. Spørgeskemaerne skulle også være en hjælp til at vurdere, hvorvidt dagplejen lever op til dens værdigrundlag. Social- og Sundhedsforvaltningen har nu inddraget resultaterne fra undersøgelsen i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsplaner for dagplejen. - Samlet set er forældrene overordentligt tilfredse med dagplejen, konkluderer Social- og Sundhedsforvaltningen i sin indstilling til Social- og Sundhedsudvalget. Ifølge Social- og Sundhedsforvaltningen er hele 96 pct. af forældrene alt i alt tilfredse. Langt størsteparten af forældrene mener, at dagplejen lever op til dagplejens værdier, som er udvikling, livsglæde, nærvær, sundhed og anerkendelse. Værdier, som forældrene i meget høj grad selv deler. Mere konkret er tilfredsheden meget stor med bl.a. legestue, gæstedagpleje, kost og dialog med dagplejeren. De fleste af de forældre, som besvarede undersøgelsen, benyttede muligheden for i spørgeskemaet at knytte bemærkninger til et eller flere forhold vedrørende dagplejen Selv om forældrene generelt er meget tilfredse med dagplejen, har de fremsat enkelte forslag til forbedringer. En del af disse forslag kommer til at indgå i dagplejens udviklingsplaner. For at højne informationsniveauet vil dagplejen eksempelvis i løbet af 2007 gøre aktivitets- og madplaner obligatoriske. Forældrene er overvejende tilfredse med dialogen med dagplejepædagogen. Der er dog på det punkt en vis andel utilfredse forældre. - Det kan ikke udelukkes, at flere af dem er farvede af, at pædagogerne ofte tager de mere kontroversielle samtaler med forældrene, hedder det i materialet fra Social- og Sundhedsforvaltningen. Endvidere fremgår det af forældrenes bemærkninger, at mange er utilfredse med, at der i nogle dagplejehjem ryges udenfor lukketiden. Blandt andet på baggrund af dette resultat har dagplejen besluttet ikke fremover at ansætte dagplejere i hvis hjem, der ryges. Derudover vil dagplejen sørge for at tjekke om udluftningen er tilstrækkelig i de eksisterende rygerhjem. Endelig har forældrene enkelte kritikpunkter, som allerede indgår i dagplejens udviklingsplaner. Der er bl.a. tale om, at nogle forældre føler sig utrygge ved, at der har været flere forskellige gæstedagplejere. Dagplejen har forslag til at afhjælpe dette problem og vil tage det op til behandling i forældrebestyrelsen. - Alt i alt har det været positivt for dagplejen, at så mange forældre med besvarelserne på spørgeskemaerne har bidraget med konstruktive forslag til at gøre dagplejen endnu bedre, slutter Social- og Sundhedsforvaltningen i sin indstilling til Social- og Sundhedsudvalget, der valgte at godkende indstillingen på sit seneste møde i begyndelsen af marts måned. Sidegevinst - Det er dejligt at opleve, at der er så stor forældretilfredshed. Og det tror jeg blandt andet, der er, fordi dagplejen står for nogle værdier - som for eksempel det nære - som rigtig mange forældre sætter pris på, siger socialudvalgsformand Helle Adelborg. Socialudvalgsformanden er sikker på, at det positive undersøgelsesresultat - som en positiv sidegevinst - vil være et godt værktøj til at skaffe nye dagplejere: - Det faktum, at der er så mange positive forældre, hjælper helt sikkert i "jagten" på nye dagplejere, mener Helle Adelborg. oas

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.