Forårskoncert i Medborgersalen
Polyfon symfoniorkestret holder forårskoncert i Medborgersalen på søndag den 22. april kl. 14.00 Orkestret er kendt i Hvidovre bl.a. for sin medvirken omkring Moulin Rouge-opførelserne og også tidligere musicals. Men søndagens forårskoncert er dog ren instrumentalmusik med klassiske favoritstykker. Der bydes bl.a. på uddrag af Mozart klarinetkoncert. Solisten Anders Bodin er en af orkestrets egne medlemmer og ligesådan med 2. sats af Haydns trompetkoncert, hvor soloen spilles af Toke Duedahl Andersen. Programmet indeholder desuden Sibelius Finlandia og uddrag af Edvard Elgars Enigma Variationer. Der er gratis adgang til koncerten og alle er velkomne.