Uddannelse til alle – hurtigst muligt

Og med sine 32 år som rektor har han bevist, at både danskere, kinesere, iranere og nu multietniske danskere sagtens kan få sig en ungdomsuddannelse. Det fortalte Ole Thorup om, da han besøgte Avedøre Kirke og ridsede historien om forsøgsgymnasiet på Vestegnen op. Ideen om Avedøre Gymnasium blev skabt i slutningen af 60'erne, fordi man fra politisk side ønskede et nyt uddannelsessystem. - Det var en anakronisme, for det blev gennemført af en borgerlig regering, fortæller Ole Thorup. Ideen med Avedøre Gymnasium var, at der skulle laves et gymnasium, hvor eleverne havde indflydelse på deres hverdag. I 1982 sluttede forsøget imidlertid, og dermed blev der lagt låg på den udvikling. Men forud for det havde forsøgsgymnasiet været grænseoverskridende på mange måder. - Det var et kæmpe, kæmpe skridt dengang, siger Ole Thorup. Ikke desto mindre startede 92 elever på skolen, da dørene til den store betonbygning i Avedøre blev åbnet. Og planen var, at eleverne skulle være med til at udvikle reglerne i det ledelsesforsøg, som skolen indgik i. Tillid virker Erfaringerne med det betød, at Ole Thorup udvidede sit repertoire af mottoer til "ingen er uberørte af, at man viser dem tillid". I et tæt samspil mellem Ole Thorup, som var undervisningsministeriets repræsentant, skulle han og eleverne indgå i et tæt og komplekst minisamfund, hvor alle skulle have viden om, hvad der foregik. - Demokrati er retten til information. Så alle beslutninger skulle træffes på et grundlag, hvor alle havde fået information, fortæller Ole Thorup. Måden Avedøre Gymnasium blev kørt på betød, at eleverne var med til at ansætte lærerne, og at lærerne rent faktisk troede på, at det var vigtigt, at eleverne var med til det. - Lærerne havde en utrolig elevkontakt, men de kom her nok også for at udvikle deres egen pædagogik. Kun to søgte væk frem til 1980, siger Ole Thorup. Resultatet af elevstyringen udeblev ikke. Eleverne var klar over, at der også skulle være økonomi til at have tag over hovedet. Derfor blev der stillet store krav til, hvordan gymnasiets penge skulle bruges. - Eleverne blev bedømt som alle andre gymnasielever, men de fik også en indsigt i planlægning, afvikling af undervisning og økonomisk ansvar. De lærte retten til at drøfte, om det nu var en god måde, tingene blev gjort på, fortæller Ole Thorup. Succes med kinesere Undervejs kom 20 kinesiske studerende til gymnasiet. Meningen var, at de skulle have sig en dansk gymnasieeksamen, og derefter at de skulle læse videre på universitetet, før de skulle tilbage til Kina. Alle 20 hørte til blandt den kinesiske elite og var særligt udvalgte til turen til Danmark. Der blev derfor også forventet en del af dem, fra kinesisk side. Og den del levede de fuldt op til. De bestod alle studentereksamen med et snit på over 9,8. Efter deres videre uddannelse blev kineserne imidlertid en skandale for Kina, idet kun en enkelt vendte hjem til Kina igen. Set med danske øjne var besøget dog en kæmpe succes, for den metode kineserne blev undervist efter kunne bruges fremover. Den drejede sig i al sin enkelthed om, at elever med en anden baggrund end dansk også skulle undervises i kulturen bag faget. - Selv om kineserne troede, at det skulle gøre ondt at blive undervist, så viste det sig at blive en kæmpemæssig pædagogisk sejr, som også kunne bruges senere, da alle de elever, der ikke havde en helt dansk baggrund dukkede op på vores skole, siger Ole Thorup. Da de tosprogede elever for alvor startede på gymnasiet, skiftede Ole Thorup også syn på, hvordan undervsiningen skulle håndteres. - Vi gik fra en opfattelse af en mental adskillelse mellem de tosprogede og de danske elever, til istedet se på dem med problemer og de tosprogede og danske som en enhed. For undervisning kan godt lade sig gøre, selv om man har en anden sproglig baggrund, siger Ole Thorup. key